søndag den 7. august 2011

Blogaward

Jeg har for efterhånden 14 dage siden fået en blogaward fra Lone som har bloggen kagemums
den er jeg rigtig glad for :)


Reglerne der følger med til denne award er
  • Man skal linke til den man har fået awarden fra
  • Man skal sende den videre til 5 andre bloggere, som har under 100 faste læsere
  • Man skal svare på 5 spørgsmål
Hvorfor begyndte du at blogge
Jeg har altid elsket at lave mad og bage, og en dag faldt jeg over "blogger universet" så jeg brugte dage og timer på at kigge på forskellige kagesider og blev grebet af det helt nye univers. Jeg meldte mig til mit første kursus hos specialkøbmanden, hvor jeg lærte om fondant, pastafarve og smørcreme.. det var FANTASTISK.. jeg brugte 1000 kr på materialer den aften og jeg har bagt flere gange om ugen lige siden.. mine veninder og bekendte spørger mig altid efter opskrifter og ideer, så jeg tænkte at det nemmeste var at ligge det hele op på en side jeg bare kunne henvise til.. så kunne folk altid finde det de skulle bruge. og på den måde opstod Frk Cupcake.

Hvilke blogs følger du
Jeg følger en del - både danske og engelske. Alle sammen er kageblogs..

Hvilken farve er din favorit
Rød og sort (hvis man kan kalde sort en farve)
når jeg bager kan jeg godt lide pastelfarver..

Hvilken film er din favorit
Det ved jeg ikke lige.. jeg synes gamle danske film er rigtig hyggelige, den film jeg har set flest gange er nok "Baronessen fra benzintanken" :) hehe

Hvilke lande vil du gerne besøge
Jeg har boet  Thailand i 7 måneder og besøgt landet 3 gange siden.. det er helt klart mit ynglingsland.
Jeg vil rigtig gerne på roadtrip i USA og bagpacke i sydamerika.

De 3 blogge jeg læser mest og får mest inspiration fra har alle over 100 læsere - men jeg nominere dem nu alligevel ;)

himmelske kager af Camilla - Meget dygtig og krativ.. nærmest en kage guru :)

kageslottet af Line - lave de fedeste 3D kager

annetteskager af Anette - lægger mange gode opskrifter ud og tager fine billeder


mandag den 1. august 2011

Barbiekage

I weekenden lavede jeg min første barbiekage til Liva som fyldte 7 år. Jeg har taget lidt billeder undervejs for at vise hvordan den er bygget op. Den var super sjov og lave, og faktisk også nem synes jeg.. en god begynderkage :)


Kjolen blev bagt i en alm ovnfast skål, og vendt ud da kagen havde kølet lidt.
Kagen var  en halv portion chokoladekage uden creme.. den skulle være børnevenlig.


Kagen hvorpå barbien står er lavet i en bradpande - jeg brugte en chokoladekage portion.


Jeg snød lidt da jeg synes der skulle lidt mere højde på - så jeg stak en cirkel kagerest ud og placerede den ovenpå "den runde kjole"


kagen blev smurt op med Nem chokolade smørcreme



og overtrukket med fondant indfarvet med pastelblå - jeg æltede ikke farven helt ind i fondanten for at give lidt effekt


kjolden placeres ovenpå den overtrukne kage


liva kan godt lide blå - så det blev kagen holdt i..
sommerfuglene er stukket ud det samme er bogstaverne, som efterfølgende er penslet med blå glitter


de små hvide hjerter der er brugt rundt omkring er "hjerte-krymmel"


hunden er lavet i plastic - den lånte jeg af Liva
blomsterne er lavet i silikoneforme


Selve barbien er købt, og sidder på et spyd..
i kan se den HER - man kan sagtens bruge en alm. barbie hvor man pakker benene ind i gennemsigtigt madfolie og stikker den ned i kagen.


Jeg fik tilsendt dette fantastiske billede efter fødselsdagen :)


søndag den 24. juli 2011

Squash cupcake

Der er flere der har efterspurgt en opskrift på Squash muffins - den fik jeg sammensat igår, efter lidt surfen rundt på diverse danske og engelske hjemmesider.. de fleste opskrifter ligner hinanden, så jeg tog det bedste fra de forskellige- og resultatet blev en dejlig svampet muffin med smag af kanel :)



Revet squash, mørk chokolade og hakket valnødder


Flot hævet squash muffin 


Pyntet hurtigt - jeg afprøvede chokolade udgaven af "Dr Oekter's kagecreme" som man bare pisker op med kold mælk. Smagen var ikke imponerende (ligesom vanille cremen) jeg synes simpelthen smagen er for syntetisk.. Men den holder formen godt når den bliver sprøjtet ud.


Jeg dryssede med lidt spiseligt glimmer og satte en spiselig ris-sommerfugl ovenpå


muffin'en skåret over


Opskrift
(ca 18 stk)

3 æg
3 dl brun farin
2 dl olie

5 dl groftrevet squash
100 g mørk chokolade hakket groft
80 g hakket valnødder

5 dl mel
1.5 tsk bagepulver
2 tsk natron
2 tsk vanillesukker
3 tsk kanel
1 tsk salt

  1. Pisk Farin og æg let og luftigt
  2. Pisk olie i
  3. Bland de tørre ingredienser i en skål
  4. Rør det tørre i det våde
  5. Vend chokolade, nødder og squash i dejen
  6. bages i ca 15 min ved 200 grader
  7. Sluk oven, åben lågen og lad dem stå i ovenen og køle langsomt ned i ca 5 min
  8. Tag muffins'ne ud af ovnen og lad dem køle af på en bagerist 
OBS: Pas på ikke at bage kagerne tørre.. Når de virker næsten faste slukkes ovnen :)

lørdag den 23. juli 2011

Solbær/marcipan Muffins

Igår lavede jeg brombær/marcipan muffins med mørk chokolade. Opskriften er min ynglings basis opskrift, du finder den her - Jeg tilsatte 100 g marcipan, brugte 170 g let optøede brombær og tilsatte 100 g 70% mørk chokolade. De blev lige lovligt bombastiske, især da de var kølet helt af.. så næste gang vil jeg kun tilsætte det halve revet marcipan, altså 50 gram. tilgengæld smagte de syrlige brombær vildt godt med det lidt bitre mørke chokolade :)




Hak chokoladen ret groft så man nemt kan fornemme stykkerne i muffinen



Jeg fylder næsten formene helt op, når jeg ikke vil have toppings på. Jeg kan godt lide at de hæver op og får en flot top.


I stedet for at tage muffins'ne direkte ud af ovnen, slukker jeg ovnen et par minutter før jeg tror de er færdige, og åbner ovnlågen halvt - når de får lov at køle lidt langsommere af, så falder de ikke så let sammen, men bevarer den flotte hævning. Efter ca 5 min tager jeg kagerne ud og over på en bagerist.


Sådan så de ud indeni - nærmest lidt mazarinagtige..

God weekend 

fredag den 22. juli 2011

Nem smørcreme til opsmørring

Da jeg skulle smørre min bryllupskage op, manglede jeg en nem og god opskrift på en smørcreme som stivnede godt.. så jeg ringede til min ynglings kage-mentor, Nanna som har bloggen chokoladechok.. og hun gav mig denne opskrift, som viste sig at være rigtig rigtig god at arbejde med.

Opskrift 
(passer til en kage springform Ø 28)

250 g usaltet smør
ca 2/3 pakke flormelis
50 g smeltet afkølet hvid chokolade

  1. Smelt og brun smørret godt på en pande 
  2. Lad det køle helt af
  3. Pisk flormelis i, put evt lidt mere i hvis du vil have det sødere
  4. Pisk det smeltede chokolade i
  5. Smørcremen er nu klar til brug

    (Efter første opsmørring)
  1. Smør kagen op så jævnt som muligt
  2. Stil kagen på køl i 15-20 min - smørcremen er nu meget stiv
  3. Smør kagen op for 2 gang - brug en stålspatel som har stået i meget varmt vand til at udglatte med, varmen får smørcremen til at smelte lidt, og man kan få kagen helt jævn og med skarpe kanter.
  4. hvis smørcremen i din skål bliver lidt for fast mens du arbejder med den, kan man kort varme smørcremen i microovnen.. så bliver den blød igen.

mandag den 18. juli 2011

Bryllupskage til bror

Så kom dagen hvor min storebror skulle giftes - og jeg havde i et svagt øjeblik lovet ham at jeg nok skulle lave bryllupskagen.. Jeg har aldrig før lavet sådan en stor kage, og det var et større projekt. Der skulle være kage til 90 mennesker...
Kagen var Chokoladekage bagt i springforme af hhv 28 cm, 26 cm, 24 cm og ca 20 cm og hver delt i 3 bunde.
Jeg købte et kagestativ på nettet, så jeg var sikker på at den store kage ikke faldt sammen...
Jeg har lagt lidt billeder ind af processen.. og det færdige resultat. 


Kagerne blev lagt sammen med cremerne torsdag aften, og stod i springformen natten over.
Fredag blev de smurt op og overtrukket med fondant.
Lørdag blev kagen spist :)


Kagerne bliver smurt op, så kanterne er helt lige og kagen ikke krummer.


Efter første opsmørring, kagen er stadig lidt ujævn



Nu er kagerne overtrukket med fondant, jeg skulle skære et hul i midten af alle kagerne så stativet kunne skrues på


Blomsterne blev lavet i 4 farver. de er lavet af fondant, penslet med spiseligt glitter og derefter pålimet en sukkerperle i midten.



Det færdige resultat.. der er et par skønhedsfejl, men jeg er godt tilfreds i forhold til det er min første bryllupskage :)


Her ses et stykke af kagen.. det var rigtig lækkert med jordbær stykkerne i jordbær-lime-asti moussen.. næste gang vil jeg prøve også at tilsætte lidt groft hakket mørk chokolade.

Jordbær-asti-lime-mousse

Denne Mousse brugte jeg i bryllupskagen til min bror. Kagen var chokoladekage med tobleronecreme og denne jordbær-lime-asti mousse.
Jeg fandt den på www.min-mave.dk de har et ret godt kageforum med mange tips, ideer og opskrifter.
Jeg har skåret lidt ned på husblasen da jeg synes konsistensen blev lidt for gele agtig - men smagen var fantastisk.

Opskrift 
(1 lag i 28 Ø alm rund kage)

½ bæger past. æggehvider
½ bæger past. æggeblommer
75 g. sukker
250 g. frosne jordbær
kvart liter fløde
8 blade husblas
ca. ½ dl. asti (med eller uden smag efter ønske)


saften fra 2 limefrugter


en halv bakke jordbær

Læg husblassen i blød i rigeligt med koldt vand.

Jordbærene puttes i en grydes, og de skal lige op og koge. Mos eller blend jordbærgrøden, så den bliver fin og ensartet. Tag gryden af blusset. Hvis du ønsker din jordbærmousse skal være lyserød i farven, kan du tilsætte lidt rød frugtfarve, eller pastafarve nu.

Hæld astien i jordbærgrøden og rør rundt.

Tag husblassen op af vandet og vrid det værste vand ud af det. "Dump" det direkte i gryden og rør rundt til det er smeltet og grøden er ensartet og fin. Kom derefter saften fra limefrugterne i Lad det stå og køle af mens du fortsætter med det andet.

Æg og sukker piskes til æggesnapsen er hvid og luftig. Gerne i 5 min. eller mere.

Fløden piskes til en stiv flødeskum - lige før smør-stadiet.

jordbær hakkes.

Tag en god skefuld af æggesnapsen og put det op i jordbærgrøden. Rør godt rundt så det bliver ensartet.
Hæld nu grøden over i æggesnapsen og vend det forsigtigt i, til det hele er blandet og ensartet.

Tag nu en god skefuld af flødeskummet og put det i ægge-bær-blandingen og rør godt rundt til det er blandet sammen.

Hæld resten af flødeskummet i og vend det forsigtigt i blandingen til den er jævn og ensartet. Vend nu de hakkede jordbær i.

Hæld Moussen i en plasticpose og læg den på køl i 3-4 timer, så er den parat til kagen.