fredag den 18. september 2015

Jordbærtærte

For nogle uger siden var jeg inviteret over til nogle venner og grille, og jeg havde lovet at medbringe dessert. Jeg har lige købt 1 kg pistacienødder, og ville gerne lave noget med dem.. 
Jeg søgte lidt på nettet og faldt over Meyers jordbærtærte
Jeg gengiver her opskriften som jeg lavede den, med en lille guide til pyntning. 

Opskrift
ca 8 pers

Mørdej
120 g blødt smør
80 gram flormelis
30 g mandelmel (eller fintblendede smuttede mandler)
Kornene fra 1/2 vanillestand (eller 2 tsk vanillesukker)
235 g hvedemel
1/2 tsk fint salt
  • Kom smør, flormelis, mandelmel, æg, vanillekorn og 60 g af hvedemelt i en røreskål, og rør det sammen. 
  • Tilsæt de resterende 175 g hvedemel og salt, og bland det hele sammen. (Jeg brugte fingerne til at ælte det sammen)
  • Rul dejen ud i 2.5 mm tykkelse mellem 2 stykker bagepapir og sæt det i køleskabet for at hvile i minimum 1 time.
  • Tag en tærtebund med løs bund, ellers er det næsten umuligt at få tærten ud til allersidst. 
  • Tag bunden ud af køleskabet og beklæd tærteformen med den.
  • Kør en kagerulle over kanten af tærteformen, så du trimmer dejen af. alternativt brug en kniv.
  • Prik bunden med en gaffel og lad den hvile i køleskabet i 30 min mens du laver fyldet. 

Pistaciemasse
250 g rørsukker
240 g blødt smør
Kornene af 1/2 vanillestang (eller 2 tsk vanillesukker)
165 g mandelmel (Eller fintblendede smuttede mandler)
75 g usaltede pistaciekerner
3 æg
10 g hvedemel
lidt salt
  • Forvarm ovenen til 190 grader varmluft.
  • Pisk sukker, blødt smør, vanille og mandelmel sammen. 
  • Hak pistaciekernerne fint i en minihakker og tilsæt dem.
  • Pisk æggene i 1 ad gangen - pisk 1 minut mellem hvert æg.
  • Vend mel og salt i. 
Du skal også bruge
150 g mørk chokolade
2 bakker jordbær
1 stort glas ribsgele
1 spsk ristede hakkede pistacienødder


Lav tærten
  • Tag tærteformen ud af køleskabet. 
  • fordel pistaciemassen i tærteformen.
  • bages i ca 45 minutter. fyldet skal hæve en smule op på midten og mørdejskanten skal være gylden.
  • Tag tærten ud og lad den køle af i formen på en rist. 
  • Når tærten er kølet af tages den ud af formen. fordel 150 smeltet chokolade på bunden og lad det størkne.
  • Skyl jordbærene hurtigt, så de ikke suger vand til sig. nip det grønne af. 
  • Del de store bær i 4 skiver og de små i 3 skiver.
  • begynd i kanten af tærten og læg jordbærskiver med spidsen udad. 
  • Arbejd ind mod midten i cirkler. 
  • Lad jordbærene overlappe hinanden lidt. 
  • Varm ribsgelen så den bliver flydende og pensl tærten med den. 
  • Drys med pistacienødder til sidst. 




Servere tærten som den er, eller med en lille klat creme fraice eler vanilleis




2 kommentarer:

  1. Meget flot og lækker jordbærtærte du har lavet der :-)
    den er et helt kunststykke :-)

    Lyder så godt med dej og masse :-)
    Jeg har selv bagt med mandelmel og det er rigtig lækkert.

    Du ønskes en glædelig juletid og er velkommen forbi mit lille blogunivers :-)

    SvarSlet
  2. Amazing blog!!! Simple but great. For more about Bakery Packaging UK

    SvarSlet