Viser opslag med etiketten Bryllup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bryllup. Vis alle opslag

lørdag den 24. august 2013

Bryllup cupcakes

For nogle uger siden lavede jeg 80 cupcakes til min venindes bryllup.
Jeg lavede pynten om torsdagen af fondant, så det kunne tørre. Bagte kagerne fredag og lavede frostingen og pyntede kagerne fredag aften. Derefter kom de på køl indtil lørdag.
I frostingen kom jeg lidt pureret hindbær, ca 1 tsk til en portion. Det er vigtigt at det ikke er for vådt, så skiller frostingen nemmere. Jeg siede saften fra, og brugte kun pureen i frostingen. 


Formene er købt i NETTO.
Jeg lavede blomsterne med en udstikker og silikone præger, 
hvorefter jeg limede en sukkerperle i midten.
Duerne lavede jeg af due udstikker. jeg lod duerne tørre på en kant, så det ligner de fløj.
De små roser lavede jeg i silikone forme fra ebay.


På alle cupcake'ne var der et halvt hindbær eller 2 halve hindbær


Alle kagerne blev drysset med spiseligt glimmer efterfølgende


Her har jeg blot pyntet med store krymmel hjerter


Det smukke brudepar


Cupcake standen var hjemmelavet.
Næste dag var der lidt kage tilovers - de blev pakket i en lille æske og givet væk :)

mandag den 19. august 2013

Hjemmelavet cupcake stand

Hvad gør man når man har lavet 80 cupcakes til et bryllup - men mangler et stativ (og er på SU)?? 
Man laver det selv :)
Jeg fandt inspiration på nettet hvor jeg ledte en del efter en nem og billig løsning. Man kan købe mange fine stativer rundt omkring, men de koster ofte fra 500 kr og opefter. Jeg slap med ca 150 kr alt inkl. Den dyreste post var spraymalingen, så hvis man har noget liggende eller en klat maling - kan det gøres endnu billigere.  
Jeg var så heldig at jeg kunne lokke min bror til at komme og være handyman med mig, sammen med hans stiksav :)


Vi tog i Silvan hvor vi fandt en restplade træ til 20 kr. 


Herefter blev der tegnet 5 cirkler ved hjælp af et søm, en snor og en kuglepind/blyant.
Skal man tegne en cirkel på 20 cm i diameter, laver man snoren fra sømmet til blyanten 10 cm. herefter holder man blyanten vinkelret på pladen og laver en cirkel.
cirkelerne var 20 cm, 27 cm, 34 cm, 41 cm og 48 cm i diameter. 



når cirklerne er tegnet, skal de skæres ud



imellem pladerne brugte jeg plastikrør . 
Vi købte det mindste stykke vi kunne finde, hvorefter det blev skåret i 4 stykker af 12 cm. 
Jeg synes at 12 cm var en passende størrelse til mellemrummet mellem pladerne.
Jeg valgte grå rør, da det er forholdsvis nemt at dække med spraymaling. 
På hver rund plade skruede vi en lille træklods på i midten. Træklodsen passede lige præcis til røret, således at røret sad i spænd på pladen og klodsen. Dette gør at opsatsen bliver mere stabil.
Til aller sidst rullede jeg lidt gaffa tape rundt om klodsen, for at den sad helt i spænd i røret.

Da det hele var klar skulle opsatsen spraymales. Jeg brugte 2 dåser blank spraymaling
og malede det over flere omgange. 
Træet sugede en del maling, så det skal have lidt mere end man umiddelbart tror 


Her ses det færdige resultat.
Jeg valgte ikke at lime silkebånd på kanterne, men det kan man jo gøre som man vil.
Opsatsen er god fordi den kan skilles helt af igen. 
Den ligger nu under min seng til næste gang :)


Her ses den på bordet.
Under den nederste plade er der skruet 3 klodser fast. Så den bliver hævet lidt fra bordet.
Opsatsen havde plads til ca 80 cupcakes :)

Tak til far og Mads for god hjælp i de pressede timer!

lørdag den 17. august 2013

Bryllups sugar cookies

I lørdags var jeg til min venindes bryllup - hvor jeg havde lovet at lave noget kage til deres reception efter kirken. Så fik jeg endelig en anledning til at lave bryllups cookies. jeg har set dem på mange amerikanske hjemmesider, og synes de var så fine. bryllupskjolen og bryllupskage udstikkeren fandt jeg hos dinkage. De fås i mange designs, men de er lidt svære at finde i danske webbutikker. i fremtiden vil jeg holde lidt øje med dem, jeg vil gerne have flere designs brudekjoler :)

Jeg laver altid sukkerkager til jul - og det er samme princip med disse bryllups sukker kager.
Jeg lavede dobbeltportion dej med revet skal af 3 økologiske citroner. 


Jeg lavede alt pynten til kjolerne selv af fondant.
det blev lavet dagen før jeg bagte kagerne og i de små blomster limede jeg en lille sukkerkugle i midten.
sløjferne blev også lavet i fondant og drysset med glimmer.


Dejen blev udrullet og kjolerne og kagen blev udstukket.
man kan sagtens bage kagerne dagen før man vil pynte dem. 
de skal bare opbevares i en kagedåse


Her kan man se sløjferne og de bagte kager


Glasuren er "royal iceing" det vil sige at man bruger flormelis og past. æggehvide.
Når man bruger æggehvide størkner glasuren fuldstændigt. 
Man starter med at lave en kant af glasur rund om hele kagen. her siger man som tommelfingerregel at hvis man drypper en dråbe glasur ned i den resterende glasur, skal den være væk i løbet af ca 5 sek. dvs glasuren skal være lidt tyk. 
Når man har lavet kanten og den er tør, fortynder man sin glasur en smule. nu skal dråben være væk i løbet af cirka 3 sekunder. dette gør at kagen er nemmere at "udfylde" med glasuren. 


Når man har udfyldt kagerne, sætter man sine blomster eller anden pynt på brudekjolerne.
Bryllupskagen skal størkne helt, derefter tager man en sprøjtepose med en lille rund tyl og dekorer den som man synes med glasur.




Her ses bordet til receptionen


Man skal sørge for at glasurlaget man fylder kagen med er tykt nok, ellers "skinner kagen igennem" når glasuren er tør.

mandag den 18. juli 2011

Bryllupskage til bror

Så kom dagen hvor min storebror skulle giftes - og jeg havde i et svagt øjeblik lovet ham at jeg nok skulle lave bryllupskagen.. Jeg har aldrig før lavet sådan en stor kage, og det var et større projekt. Der skulle være kage til 90 mennesker...
Kagen var Chokoladekage bagt i springforme af hhv 28 cm, 26 cm, 24 cm og ca 20 cm og hver delt i 3 bunde.
Jeg købte et kagestativ på nettet, så jeg var sikker på at den store kage ikke faldt sammen...
Jeg har lagt lidt billeder ind af processen.. og det færdige resultat. 


Kagerne blev lagt sammen med cremerne torsdag aften, og stod i springformen natten over.
Fredag blev de smurt op og overtrukket med fondant.
Lørdag blev kagen spist :)


Kagerne bliver smurt op, så kanterne er helt lige og kagen ikke krummer.


Efter første opsmørring, kagen er stadig lidt ujævn



Nu er kagerne overtrukket med fondant, jeg skulle skære et hul i midten af alle kagerne så stativet kunne skrues på


Blomsterne blev lavet i 4 farver. de er lavet af fondant, penslet med spiseligt glitter og derefter pålimet en sukkerperle i midten.



Det færdige resultat.. der er et par skønhedsfejl, men jeg er godt tilfreds i forhold til det er min første bryllupskage :)


Her ses et stykke af kagen.. det var rigtig lækkert med jordbær stykkerne i jordbær-lime-asti moussen.. næste gang vil jeg prøve også at tilsætte lidt groft hakket mørk chokolade.