Viser opslag med etiketten Konfekt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Konfekt. Vis alle opslag

torsdag den 22. januar 2015

Julens konfekt

Igen i år lavede jeg konfekt dag for noget familie og venner.. En af julens store hyggedage :)
Jeg spiser ikke så meget konfekt selv, men jeg laver en del som jeg giver væk. Jeg køber tit små æsker eller små cellofan poser i Søstrene Grene som konfekten kan ligge i.. Præsentation betyder meget.


Smagsvarianterne er meget "spontane" - og jeg prøver at pynte konfekten så det 
afspejler smagen indeni. Jeg laver alle kuglerne først og til allersidst overtrækker
jeg konfekten og har pynten klar i små skåle. 
Før jeg begynder gennemtænker jeg alle mine smagsvarianter og deler marcipanen op.


I år fik jeg tilsendt de nye smagsvarianter fra Odense Marcipan, som jeg selv har været med til at udvikle en aften inde på fabrikken for ca et år siden.
Der snakkede vi blandt andet om hvor stor chokolade stykkerne skulle være i chili/chokolade varianten og om chili smagen var kraftig nok. vi smagte også den grove marcipan, som alle var helt vilde med dengang.  Specielt den grove marcipan har jeg glædet mig til udkom. 


Jeg var også heldig at få tilsendt en "marcipan med skovbær" smag, som man stadig kan købe på deres webshop.. Den delte lidt vandene herhjemme.. jeg synes den var rigtig gos og spændende, mens mine forældre ikke kunne lide den..
Jeg synes alle varianterne fra Odense Marcipan er gode, og an kan nemt skære dem ud i firkanter og overtrække dem, hvis konfekt lavningen skal gå hurtig. 
Den helt store vinder er i mit hovede den grove marcipan, og så kan man selv lege med smagsvariationer. Jeg er ikke helt vild med lakris varianten, jeg synes den smager lidt "tamt". 
Jeg lavede min egen lakrids marcipan med den grove marcipan fra Odense marcipan hvori jeg æltede lakridssirup og rålakrids pulver fra Johan Bülow! 


Når jeg bruger nødder i mit konfekt rister jeg dem altid først. Det giver en mere intens smag.
Jeg lavede nogle med en masse hakket og ristede pistacienødder og overtrak dem med hvid chokolade.. De var mine farvoritter i år :)

Der blev også lavet nogle med chaite pulver og appelsinsaft, i midten var der en ristet afskallet hasselnød. Jeg kan godt li at der er lidt konsistens i mit konfekt, altså nødder eller små lakridser i midten af konfekten. 


Jeg håber i har haft en god jul alle sammen og er kommet godt ind i det nye år.
Husk at konfekt lavning og påskeæg's lavning er næsten det samme - så jeg håber dette kan være lidt inspiration til påskeæg produktionen :)
Find flere indlæg om påskeæg og konfekt HER

mandag den 30. december 2013

Trøfler med Bailey

I år ville jeg prøve at lave trøfler med bailey, jeg har læst at de skulle være så gode. 
Jeg ville også lave trøfler med hvid chokolade og kaffe.. men de mislykkedes og blev til luksus romkugler i stedet for.

Ingredienser
ca 25 små kugler

- 2.5 dl fløde
- 2 spsk bailey
- 200 gram chokolade efter smag
  1. Hak chokoladen og put den i en skål
  2. Varm fløden op under omrøring og lad den koge 1-2 minutter
  3. hæld fløden over chokoladen og rør det hele sammen
  4. tilsæt bailey efter smag - men ca 2 spsk
  5. læg husholdningsfilm over massen. husholdningsfilmen skal røre chokolade overfladen, så der ikke kan dannes kondensdråber. dvs husholdningsfilmen skal ikke sidde på bøtten, men lægge over chokolademassen.
  6. Massen skal være på køl i minimum 8 timer, så er den helt stivnet og man kan lave kugler af den.



Her er der gjort klar til at fløden kan komme over


I første omgang kan man ikke lave runde kugler, men tager en lille klump og med en teske og sætter på en tallerken. tallerknen kommer på køl og efter ca15 minutter kan man trille kuglerne.
Man skal trille meget hurtigt, da chokoladen ellers smelter i ens hånd. alt efter hvor runde man vil have ens kugler, sætter man dem på køl igen og ruller igen.. jeg satte på køl og rullede 3 gange :)


Når kuglerne er runde, trilles de i kakao pulver


Her har jeg rullet kugler 2 gange 


Og her er kuglerne efter de er blevet rullet i chokolade


kuglerne opbevares i køleskabet...
De er meget bombastiske, så man skal ikke have for mange af dem. 
Men en enkelt til kaffen smager fantastisk :)

lørdag den 28. december 2013

Nem kransekage

Jeg har fået noget kransekage masse af Odense Marcipan, så før jul lavede jeg en portion kransekage i folieforme, som skulle bruges i mine julekurve


I posen med kransekage massen er der en tyl, så det er "nemt" at sprøjte ud...
Tyllen er meget stor, så den er bestemt ikke egnet til at lave små fine kransekager med.
Men jeg forstiller mig at den er god hvis man skal lave kransekagebrød eller ringe til en kage,
Jeg måtte sprøjte lidt ud af gange og trykke ned i hver form. herefter placerede jeg et lille stykke nougat i hver form. Til sidst tog jeg noget af kransekagemassen over i en stof sprøjtepose hvortil jeg selv havde en mindre tyl.. Det var meget hårdt at sprøjte ud, men det lykkedes :)

 

Kransekagerne blev bagt ca et kvarter, til de var gyldne.
Da de var afkølet var de nemme at få ud af formen.
Folieformene er købt i NETTO.


Jeg opbevarer kransekagerne i en kagedåse.
I julekurven er de kommet i en cellofanpose med en rød sløjfe på



fredag den 27. december 2013

Hjemmelavet romkugler

Jeg har lavet den del lækkerier denne jul - en af de nye ting jeg ville prøve var at lave trøfler med hvid chokolade og kaffe og en anden smagsvariant med mørk chokolade og Bailey. 
Men men men.. det går jo ikke altid som man ønsker i et køkken, og den hvide chokolade trøffel var simpelthen ikke stivnet natten over.. derfor besluttede jeg at piske den stiv til en mousse og bruge den i anderledes hjemmelavet "romkugler". 
Jeg lavede også helt almindelige Romkugler som jeg har lavet mange gange før. hvis man vil lave "romkuglerne" med den hvid chokolade mousse så tilsæt et par spsk stærk kaffe til chokolade massen når du har hældt fløden over chokoladen - det giver et godt pift. 


Her ser man mit hakkede chokolade, før fløden hældes over


Det optimale er vel at bruge hjemmelavet kage når man laver romkugler. 
Men jeg bruger altså ofte købekage, da det er så nemt og ofte smager godt.
Der skal en del romessens i kagemassen, så derfor er "kagesmagen" ikke så gennemtrængende. 


Her ses den hvide chokolade mousse, som jeg blander i smuldret kage.
Jeg tilsatte yderligere et par spsk cappuccino pulver til massen for at fremhæve kaffesmagen
Massen skal være ret "våd" det samler sig når kuglerne kommer på køl.


Jeg delte kagesmuldret i 2 portioner. I den ene portion tilsatte jeg som sagt hvid chokolade mousse og i den anden portion tilsatte jeg chokolade smør creme.
De almindelige kugler blev rullet i krymmel -
 dette krymmel kan man blandt andet købe i søstrene grene


Kuglerne med hvid chokolade blev rullet i ristede hakket hasselnødder.


Nogle af de almindelige romkugler blev rullet i kokos, da jeg løb tør for krymmel.
Jeg købte nogle fine pap æsker i søstrene grene som er delt ind i 4 små rum..
De er perfekte til værtindegaver eller til 4 muffins.
Jeg skal ned og tømme den lokale Søstrene grene, for tror kun de har dem til jul.
Prisen for en æske var ca 12 kr.
De har også cellofan poser netop nu, som også er rigtige fine til småkager eller konfekt


Her ses en af mine hjemmelavet julekurve som blev givet væk til noget familie :)

Jule konfekt

Jeg har tidligere i julen lavet lidt konfekt - men der skulle laves lidt mere til mine julekurve jeg giver til noget familie. Billede kvaliteten er ikke så god, da der var ved at blive mørkt udenfor.


Jeg lavede igen marcipan med lakrids - det er virkelig et hit. denne gang blandede jeg Johan Bülow lakridssirup i Sommerbird marcipan, og det smagte himmelsk. Jeg lagde et lille stykke lakrids i midten ag mine kugler, så der er en overraskelse indeni og marcipanen får lidt konsistens. 
De blev overtrukket med hvid chokolade og drysset med raw lakrids pulver. 


Jeg har forskelligt frysetørret pulver.. så jeg lavede også hindbær, mango og solbær marcipan. 
Det smager virkligt godt, specielt er jeg vild med hindbær varianten.


Min veninde kom forbi med sin datter -  og ligepludselig havde vi siddet i 2.5 time og hygget med konfekt. Alberte er kun 2.5 år, men der var stor koncentration og hun elskede at pynte konfekten. den fik gas med glimmer, krymmel og røde hjerter :)


Jeg har købt nogle små dåser i søstrene Grene som jeg har brugt når jeg har foræret lidt godter væk. de koster kun 14 kr - og giver lige det sidste. 


Konfekt var der selvfølgelig også i julekurven :)

lørdag den 14. december 2013

Julens konfekt

I løbet af ugen har jeg lavet lidt konfekt, jeg synes det er så hyggeligt at kunne serverer lidt til mine gæster i løbet af julen. Jeg skulle også prøve et par ting af, så jeg er klar til konfektlavning med min familie næste søndag :)
Jeg lavede 5 forskellige smage - jeg ville nemlig afprøve de nye smagsvarianter fra Odense Marcipan og sommerbirds marcipan. 


Her ser man mit "konfekt kit" :) 
jeg glæder mig til at bruge de spiselige blomster.


Her ser man lidt af råvarerene..
og selvfølgelig et lille glas vin til at hygge med under konfektlavningen.
Baileyen brugte jeg i konfekten


Den første smagsvariant var lakridsmarcipan fra Odense Marcipan.
Jeg har køb en bøtte mini lakridser i NETTO, hvor jeg puttede 3 i midten af hver kugle marcipan.
De blev overtrukket med tempereret hvid chokolade og drysset med Johan Bülow raw lakridspulver. 
De smager VIRKELIG godt og det er så lækkert med "overraskelsen" i midten..
det giver lidt tekstur til konfekten.
Næste gang vil jeg bruge sommerbird marcipan og selv putte Johan Bülow lakrids sirup i. Jeg har både siruppen i sød og salt - glæder mig til at smage forskellen og lege med smagsstyrken.


Her ser man kuglerne rullet af marcipanen.
Yderst til venstre er ren sommerbird marcipan.
i midten er den gule orange marcipan fra Odense Marcipan
ved siden af mod højre er Mint og chokolade marcipanen fra Odense marcipan
og yderst til højre ser man lakridsmarcipanen fra Odense Marcipan.
Den hvide chokolade er klar til at overtrække med og lige så er kokos, pistacie nødder og ristede hakkede hasselnødder klar


Her ses Sommerbird marcipan med 2 spsk bailey - de er overtrukket med hvid chokolade og drysset med hakket pistacie nødder.
Man kunne ikke så godt smage baileyen.. jeg tror jeg vil prøve med cognac eller whiskey næste gang.


Lakrids marcipanen, overtrukket med hvid chokolade
 og drysset med Johan Bülow raw lakrids pulver


Øverst ses mint/chokolade marcipanen overtrukket med mørk chokolade og drysset
 med hakket ristede hasselnødder
Nederst ses Orangemarcipanen overtrukket med mørk chokolade og drysset med kokos


Jeg lavede også nogle med ren sommerbird marcipan, overtrukket med sommerbird mørk chokolade og drysset med guld og sølv støv.
Jeg synes alle smagsvarianterne er blevet rigtig gode. 
Mint/chokolade marcipanen vil jeg nok ikke købe igen.. den er lidt specielt. 
Men hvis man elsker After Eight og synes det passer til marcipan, så bliver det et hit.
jeg er rigtig vild med lakridsmarcipanen - med lidt lakrids indeni.. 
Orange marcipanen smager rigtig kraftigt af appelsin.. Jeg synes det smager godt med kokos ovenpå.. Men nogle vil måske synes det er bedre kun med chokoladen.. 

lørdag den 23. marts 2013

Påskeæg med Nougat

Så kommer de sidste varianter


I disse påskeæg er der revet skal fra en økologisk appelsin og lidt appelsinsaft


Påskeæggene er overtrukket med tempereret mørk chokolade
og drysset med hakket hasselnødder


Disse er helt almindelige påskeæg med en klar nougat i midten


Overtrukket med tempereret mørk chokolade
og drysset med sølv flager. 
Sølvflagerne har jeg set i mange kop og kande forretninger efterhånden,
så de er nemme at få fat i og meget dekorative


Fra Venstre:
- Påskeæg med pistacie og nougat i midten, drysset med hakket pistacienødder og havsalt
- Påskeæg med chokoladecrunch, drysset med guldflager
-Påskeæg med appelsin, drysset med hakkede hasselnødder
- Påskeæg med nougat, drysset med sølvflager

torsdag den 21. marts 2013

Påskeæg med appelsin, hasselnødder og rom

 Her kommer endnu en variant.


I disse påskeæg er der revet skal fra en økologisk appelsin.
En håndfuld fint hakket hasselnødder
en prop mørk rom til 100 gram marcipan


Ælt alle ingredienserne ind i marcipanen og form ca 8 æg.
Lad dem køle i køleskabet ca en halv time
Overtræk dem med tempereret hvid chokolade og drys med hasselnødder


De kan holde sig cirka 14 dage i køleskabet

tirsdag den 19. marts 2013

Påskeæg med passionsfrugt og hasselnødder

Så kom vi til den 4 smagsvariant


I disse påskeæg har jeg brugt passions frugt pulver.
Jeg købte det for noget tid siden i en tehandel i Odense, og min plan var egentlig at bruge det til at drysse ovenpå hjemmelavet flødeboller. 
Men så fik jeg den ide at ælte noget i marcipanen sammen med fint hakket hasselnødder, for at give marcipanen lidt struktur - og hold nu op det er godt.. både syrligt og sødt.
Jeg skal snart ned i butikken igen og se om de har andre frugt pulver - de er gode at have i gemmerne


Her kan man se de finthakket hasselnødder jeg også æltede i Marcipanen


Hvis man synes marcipanen bliver for "tør" efter at have æltet passionsfrugt pulver og nødder i, kan man tilsætte en lille smule appelsinsaft.
Efter at æggene havde været en halv time i køleskabet overtrak jeg dem med tempereret hvid chokolade


De kan holde sig mindst 14 dage i køleskabet




mandag den 18. marts 2013

Påskeæg med chokolade crunch

Idag kommer opskriften på marcipan påskeæg med lækker chokolade/hasselnød crunch 


Jeg brugte marcipan og mørk chokolade fra Odense Marcipan


- Drys 1 spsk sukker på en pande og lad det smelte ved smag varme
- Hæld 25 gram hasselnødder på panden og lad dem karameliserer
- Hæld nødderne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle helt af


Hak nødderne forholdsvis fint


- Smelt 80 gram chokolade og bland de hakket nødder deri.
Jeg havde en rest lys chokolade som jeg brugte - man kan bruge lige dem smag man har lyst til
- Sæt små klatter af massen på en tallerken beklædt med bagepapir, og lad dem køle af og størkne i køleskabet


- Rul små æg af 200 gram marcipan - jeg fik 20 små æg
- Del æggene i halve og put en lille klump crunch i den ene halvdel
- Saml æggene igen og lad dem køle i køleskabet i en halv times tid 
- Overtræk æggene med tempereret chokolade og drys med hakket nødder eller fx guldstøv


Her kan man se nødde crunchen inde i ægget
Æggene kan holde sig ihvertfald 14 dage i køleskabet