Viser opslag med etiketten Opskrifter kage/desserter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter kage/desserter. Vis alle opslag

fredag den 18. september 2015

Jordbærtærte

For nogle uger siden var jeg inviteret over til nogle venner og grille, og jeg havde lovet at medbringe dessert. Jeg har lige købt 1 kg pistacienødder, og ville gerne lave noget med dem.. 
Jeg søgte lidt på nettet og faldt over Meyers jordbærtærte
Jeg gengiver her opskriften som jeg lavede den, med en lille guide til pyntning. 

Opskrift
ca 8 pers

Mørdej
120 g blødt smør
80 gram flormelis
30 g mandelmel (eller fintblendede smuttede mandler)
Kornene fra 1/2 vanillestand (eller 2 tsk vanillesukker)
235 g hvedemel
1/2 tsk fint salt
  • Kom smør, flormelis, mandelmel, æg, vanillekorn og 60 g af hvedemelt i en røreskål, og rør det sammen. 
  • Tilsæt de resterende 175 g hvedemel og salt, og bland det hele sammen. (Jeg brugte fingerne til at ælte det sammen)
  • Rul dejen ud i 2.5 mm tykkelse mellem 2 stykker bagepapir og sæt det i køleskabet for at hvile i minimum 1 time.
  • Tag en tærtebund med løs bund, ellers er det næsten umuligt at få tærten ud til allersidst. 
  • Tag bunden ud af køleskabet og beklæd tærteformen med den.
  • Kør en kagerulle over kanten af tærteformen, så du trimmer dejen af. alternativt brug en kniv.
  • Prik bunden med en gaffel og lad den hvile i køleskabet i 30 min mens du laver fyldet. 

Pistaciemasse
250 g rørsukker
240 g blødt smør
Kornene af 1/2 vanillestang (eller 2 tsk vanillesukker)
165 g mandelmel (Eller fintblendede smuttede mandler)
75 g usaltede pistaciekerner
3 æg
10 g hvedemel
lidt salt
  • Forvarm ovenen til 190 grader varmluft.
  • Pisk sukker, blødt smør, vanille og mandelmel sammen. 
  • Hak pistaciekernerne fint i en minihakker og tilsæt dem.
  • Pisk æggene i 1 ad gangen - pisk 1 minut mellem hvert æg.
  • Vend mel og salt i. 
Du skal også bruge
150 g mørk chokolade
2 bakker jordbær
1 stort glas ribsgele
1 spsk ristede hakkede pistacienødder


Lav tærten
  • Tag tærteformen ud af køleskabet. 
  • fordel pistaciemassen i tærteformen.
  • bages i ca 45 minutter. fyldet skal hæve en smule op på midten og mørdejskanten skal være gylden.
  • Tag tærten ud og lad den køle af i formen på en rist. 
  • Når tærten er kølet af tages den ud af formen. fordel 150 smeltet chokolade på bunden og lad det størkne.
  • Skyl jordbærene hurtigt, så de ikke suger vand til sig. nip det grønne af. 
  • Del de store bær i 4 skiver og de små i 3 skiver.
  • begynd i kanten af tærten og læg jordbærskiver med spidsen udad. 
  • Arbejd ind mod midten i cirkler. 
  • Lad jordbærene overlappe hinanden lidt. 
  • Varm ribsgelen så den bliver flydende og pensl tærten med den. 
  • Drys med pistacienødder til sidst. 




Servere tærten som den er, eller med en lille klat creme fraice eler vanilleis




torsdag den 19. marts 2015

Luksus flødebollelagkage

I sidste uge fik jeg besøg af min mors strikkeklub, de have hyggedag i Aalborg - og jeg havde lovet at give kaffe og kage. Jeg kiggede en del rundt på nettet, for jeg havde lyst til at at lave min berømte flødebolle lagkage, men en luksus udgave. 
Jeg ville gerne pynte den flot, men på en nem måde - så jeg kunne give jer læsere lidt inspiration til lagkage pyntning :)
Normalt køber jeg bundene når jeg laver lagkage, ofte i LIDL. Men hold nu op hvor er det nemt at lave bundene selv, det har jeg først opdager nu ;)
Jeg ligger opskriften ud som jeg vil lave den næste gang, jeg har justeret lidt i husblassen og lavet en større portion hindbær creme i den opskrift i får.


Dette skulle være et billede af perfekte brownie bunde, men jeg var for ivrig med at få den ud af springformen, og den knækkede i 3 dele. Jeg bagte mine ynglings chokoladebunde, som har en fantastisk smag af chokolade, og er meget svampede. Jeg bagte 2/3 portion og brugte en 26 cm springform. kagen bagte jeg i 1 time og 20 minutter. 
Det er vigtigt at man lader kagen køle HELT af før man prøver at tage bunden af springformen. efter ca 30 min kan man godt liste siderne af springformen for at kagen køler bedre. Del herefter kagen i 3 bunde med en kniv.  Min kage gik som sagt i smadder, men jeg fik lavet 1 lidt for tyk bund og resten blev frosset til næste gang jeg skal lave romkugler :)  


Jeg brugte Mette Blomsterbergs opskrift på lyse bunde - de blev så lækre. 


Jeg delte kagen i 2 bunde, næste gang vil jeg dele den i 3, da de blev lidt tykke til en kage hvor man bruger 3 bunde ialt. Husk at alle bunde kan pakkes ind og fryses, så er det let næste gang


Når jeg samler en lagkage bruger jeg en kagering man kan indstille i mange størrelser.
Den er uden bund og kan let tages af når cremen har sat sig. 
Jeg købte min i NETTO i sin tid


1 lag


Normalt i flødebollelagkage pisker man noget flødeskum hvori man blander næsten optøet hindbær blandet med flormelis. Denne gang kogte jeg hindbærene og brugte lidt husblas. Husblas er en smagssag, efter min mening er der ofte for meget husblas i cremer, jeg bryder mig bestemt ikke om at en creme er for stiv, men omvendt skal man også gerne kunne skære et flot stykke. 

Hindbærskum
Til denne lagkage skal du bruge:

1 liter piskefløde
400 g frosne eller friske hindbær
1 vanillestang 
75 g flormelis
3 blade husblas (5 hvis du vil have cremen stivere)

  • Husblassen lægges i blød i en stor skål koldt vand - gerne i 15-30 minutter
  • vanillestangen flækkes og kornene mases sammen med flormelisen
  • Hindbær, flormelis og vanille moses sammen med en gaffel og opvarmes til lige før kogepunktet i en lille gryde. 
  • Husblassen vrides for vand og røres i den varme hindbærmasse - kom blandingen i en ren skål
  • Piskefløden piskes til let skum (pisk ikke for meget). 1/3 af skummet kommes op i hindbær blandingen mens der piskes hurtigt. 
  • Denne nu kolde hindbærmasse kommes op i skålen med flødeskummet og vendes forsigtigt sammen.
  • Hindbærskummet er nu klar til at blive fordelt på bundene. 



1 lag
læg din vanillebund på et fad og sæt din bagering udenom. 
Mos en bakke flødeboller uden bund ud på vanillebunden
kom lidt under 1/2 af hindbærskummet ovenpå

2 lag
læg en browniebund ovenpå og fordel lidt under 1/2 af hindbærskummet derpå

3 lag
læg en vanillebund ovenpå og fordel det sidste hindbær skum på toppen.
Der skal ikke bruges så meget til toppen, bunden skal blot dækkes

Sæt kagen på køl, gerne til næste dag.. men mindst i 4 timer


Nu skal kagen pyntes. 
Pisk 1/4 l piskefløde og smør kanten op så den er ensartet. 
Fløden skal bruges som klister til nødderne.
(Det meste af fløden skal bruges til pynten ovenpå kagen)
Jeg havde en stor pose hakket hasselnødder som jeg ristede.. 
Man kan bruge alle slags nødder. ristningen giver en flot farve
og fremhæver smagen


Jeg tog en god portion nødder i min hånd og hældte nærmest nødderne på kanten.
Der kommer til at ligge en masse nødder i bunden af fadet på denne måde.
Når man har gjort det hele vejen rundt tages en alm. smørekniv og nødderne i bunden af fadet køres ligeså stille på så det bliver ensartet.
Til sidst fjerner man de overskydende nødder fra bunden og tørre fadet af.


Hvis man har nøgle pistaciekerne kan man riste og hakke dem lidt, den grønne farve er så utrolig flot. Til pyntningen skal du derudover bruge en bakke friske hindbær og hvide chokoladespåner.


Føste laver du små rochetter af fløde hele vejen rundt i kanten. Jeg havde først lavet mellemrum mellem mine, men besluttede at de skulle være tætte - så jeg sprøjtede nogle flere ud. Det er en smagssmag hvordan man vil sprøjte fløden ud. Jeg brugte en stor stjernetyl som hedde 1M fra Wilton, men den kan ofte også købes i søstrene grene. Det er den samme jeg næsten altid bruger til frosting på mine cupcakes. Ovenpå hver rochet placeres et hindbær.
Kom de hvide chokoladespåner i midten af kagen og drys med hakket pistacienødder ovenpå fløden


Sprøjt fløden langs kanten, som man kan se på billedet kom jeg lige lidt for langt ind da jeg skulle begynde med at sprøjte. 



Der bliver enormt meget kage - jeg vil sige til 15-20 personer.. 


Kagen kan sagtens står i køleskabet i 4 dage, men er selvfølgelig bedst nylavet


De hakkede ristede nødder smagte himmelsk i denne kombination.  

Mandel lagkagebund

Her får i en opskrift på lækre lyse nemme lagkagebunde.
Opskriften er fra Mette Blomsterberg.

Mandelbund:
  • 100 g.  æggeblommer (ca 5 æg)
  • 65 g. sukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g. hvedemel
  • 50 g. mandler, fint blendede
  • 200 g. æggehvider (ca 5 æg)

    Æggeblommer og sukker piskes med håndmikser til tyk æggesnaps. Mel og bagepulver blandes og sigtes. Dette vendes forsigtigt i "snapsen" sammen med de fint blendede mandler.

    Æggehviderne piskes stive, men ikke knoldede, og vendes forsigtigt med i "mandelsnapsen", stop når dejen er ensartet.
    Klip et rundt stykke bagepapir, præcis så stort som springformens bund og læg det i springformens bund. Fordel dejen heri og stryg den jævnt ud med en palet.
    Bages ved 190 grader til bunden er godt gylden og giver efter ved tryk, ca. 20 - 30 minutter.
    Afkøles helt inden kanten skæres løs med en lille glat kniv og den afkølede mandelbund kan slås ud af formen. Rengør springformen helt.
    Del kagen i 2 eller 3 bunde med en kniv





søndag den 27. juli 2014

Dessert til barnedåb

Mine søde venner holdte navngivningsfest for deres datter i lørdags. Min gave var at medbringe dessert.
Festen blev holdt på den smukkeste gård i Nr. Lyngby i Nordjylland, med udsigt over havet, solnedgang, vesterhavsdukkert, grillet nyfanget fisk og dejlige mennesker. Det var en fantastisk sommeraften. Pigens navn er Ronja - og hun er en af de smukkeste babyer jeg har set..
Desserten blev sommerkage med frisk frugt da den er meget nem og god når der ikke er så meget køleskabs plads. Jeg havde medbragt alle frugterne hjemmefra, skåret i skiver. Og bunden var bagt samme morgen.. 15 min før vi skulle have desserten lavede jeg cremen og pyntede kagen med frisk frugt. Det var en stor succes.
Vi var 20 mennesker og spise næsten 2 bradpander (dobbeltportion) Men mange tog også 2 gange :)
Her får i lidt billeder fra den skønne aften.




Sådan så mit køkkenbord ud om morgenen 


Her sad vi og spiste og nød aftenen - nok et af de smukkeste steder i Nordjylland



Frugtkagen før der blev spist løs




Her er de stolte forældre til lille Ronja.
Hun sov forøvrigt hele aftenen - så jeg fik ikke et billede af hende
Meeeen her får i et fra en anden aften :)


En selfie af lille Ronja og jeg


Sådan sluttede aftenen over Nr. Lyngby

Koldskål cheesecake

I tirsdags havde jeg lovet min mor at lave dessert til hendes strikkeklub. Det skulle være noget lækkert men sommerlet.. så jeg kiggede lidt rundt på nettet og faldt over koldskåls cheesecake flere steder. Jeg valgte at bruge en opskrift fra cutecarbs (som har en fantastisk blog) og kun ændre en smule i den.
Jeg kan varmt anbefale opskriften - den er let, sommerlækker og frisk.

Jeg brugte en 24 cm springform, så bliver kagen mere flad. Man kan med fordel bruge en 20 cm springform hvis man vil have lidt mere højde på kagen.

Opskrift
ca 6-8 personer

Til bunden
180 gram kammerjunker
80 gram smeltet smør

  • Knus kammerjunkerne i en blender eller i en plastic pose hvor du køre din kagerulle henover.. Det kommer an på hvor groft/finthakket du vil have dine kammerjunker
  • Smelt smørret og bland kammerjunkerne deri. Rør det godt sammen
  • Beklæd bunden af en springform med bagepapir og pres massen godt heri.
  • Sæt springformen i køleskabet mens du forbereder resten. 

Koldskål cremen
5 dl kærnemælk
1.5 æggeblomme (eller 2 små)
Korn fra 2 vanille stænger
0.6 dl sukker
300 gram flødeost
Skal fra en citron (usprøjtet)
Saft fra en citron (usprøjtet)
5 blade husblas

  • Skrab vanille kornene ud og vend/tvær dem sammen med ca 1 spsk sukker. På denne måde skiller vanillekornene sig fra hinanden og bliver godt blandet med sukkeret.
  • Pisk æggeblommer, vanille og sukker sammen til en luftig æggesnaps
  • Rør kernemælken heri
  • Vend revet citronskal heri
  • Pisk/rør flødeosten i massen
  • Lad massen stå og trække mens du forbereder husblassen.
  • Sæt de 5 blade husblas i en skål med koldt vand og lad dem være iblød i 5 minutter
  • tag en lille kasserolle og hæl 2/3 dele af citronsaften deri. knug husblassen fri for vand og smid dem i kaserollen. Lad husblassen smelte sammen med citronen ved meget lav varme under omrørring.. Det må ikke koge. Det tager ca 10 sek så er den smeltet. 
  • Tag kaserollen af varmen og brug resten af citronsaften og lidt af koldskålsmassen til at afkøle husblassen med. Den skal have samme temperatur som koldskålsmassen før det piskes sammen.
  • Tag kammerjunke bunden ud af køleskabet og hæld koldskål massen deri. 
  • Kagen sættes på køl i mindst 5 timer. 
  • Før serverring pyntes kagen med bær.. Jeg brugte friske jordbær, blåbær og revet hvid chokolade.




Følg frk cupcake på Facebook eller på Instagram som @frk_cupcake 
så går du ikke glip af de nyeste opdateringer :)
  

søndag den 23. marts 2014

Karameltærte med hasselnødder

Igår lavede jeg en ny tærte.. Jeg har længe ville prøve at lave en karameltærte - men havde også lyst til at bage en Snickerskage :) Snickerskagen synes jeg ville blive for stor en portion, og her i eksamenslæsningen måtte det også gerne være nemt.
Til karameltærten skal man bruge en dåse kondenseret mælk. Det er også kondenseret mælk man kan koge i 3 timer og vupti så har man karamel på dåse - også kaldet dulce de leche.
Man kan købe den kondenseret mælk i alle store supermarkeder, men man kan ofte få dem billigere ved små etniske købmand/grønthandler.
Denne tærte tage 8 minutter at bixe sammen.. Den smager fantastisk og er bare bedre hvis man laver den dagen før og lader den hvile i køleskabet.
Man skal ikke have for meget af kagen, det er en tung sag :) Men et lille stykke til en kop kaffe er fantastisk!

Ingredienser
8-10 personer
Tærteform ca 24 cm.

Til bunden
180 g mel
100 g sukker
1/2 tsk bagepulver
100 g smeltet smør

Til fyldet
175 g hasselnødder
1 dåse kondenseret mælk
50 g brun farin
2 tsk sirup
2 tsk whiskey
1 tsk vanille sukker

Pynten
150 g chokolade
1/2 tsk havsalt
hakket nødder/frysetørret hindbær/glimmer

  • Tænd din ovn på 150 grader og smør din tærteform
  • Rør mel, sukker og bagepulver sammen til bunden. Tilsæt smør og ælt dejen sammen med fingrene. Dejen vil smuldre.
  • Fordel dejen jævnt i din tærtebund og pres den god sammen. Husk at presse dej op ad siderne i tærteformen
  • Bland kondenseret mælk, brun farin, sirup, whiskey og vanillesukker sammen i en skål. 
  • Hæld blandingen i tærteformen og drys de hele hasselnødder deri
  • Bages i ovnen i 1 time
  • Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af 
  • Smelt 2/3 af chokoladen i en skål og rør derefter den sidste 1/3 deri. På denne måde temperer man chokoladen. Hæl den smeltede chokolade udover kagen og fordel den med en ske. Drys salt udover chokoladen.
  • Pynt kagen som du synes med fx hakket hasselnødde, pistacinødder, sølvglimmer og evt frysetørret bær.
  • Sæt kagen i køleskabet og lad den blive helt kold
  • Bon appetit :) 
OBS: man kan bruge alle nødder.. Peanuts kunne også være lækkert. Hvis man bruger salte peanuts, så undlad salt i chokoladen. 
Man kan undlade whiskey, men den smager ikke igennem.. det giver bare et lille pift. 


Dejen bliver presset i tærteformen


Og blandingen med kondenseret mælk hældes i


Til sidst drysset nødderne over


Kagen kommer ud af ovnen..
Hold øje med den, måske er 50 minutter nok


Kagen med chokolade og drysset med nødder



Jeg dryssede også med sølvglimmer






Mmmmm


søndag den 16. februar 2014

Oreo cheesecake med lime

Denne weekend har jeg haft min søde bror på besøg - og da han skulle bestemme hvilken dessert vi skulle have fredag aften, blev det cheesecake.
Jeg har før lavet brownie cheesecake og den er vanvittig god - men man skal jo også prøve noget nyt.
Jeg ledte lidt på nettet og faldt over copenhagencakes som laver de lækreste ting. Så denne weekend brugte jeg hendes opskrift.
Det eneste jeg ville lave om var at tilsætte lidt mere smør til de knuste kiks der danner bunden - så den hænger lidt bedre sammen.
Jeg lavede kagen dagen før den skulle serveres, men man kan sagtens lave den et par dage før - det bliver den kun bedre af.
Kagen er meget sød - men den er jo også fyldt med hvid chokolade ;) jeg valgte at pynte den med limesirup + en masse frisk frugt.. Det synes jeg var dejligt til den søde kage.

Opskriften er taget fra bloggen www.copenhagencakes.com

Ingredienser
300 gr hvid chokolade
2 ruller Oreos
40 gr smør, smeltet
4 past. æggeblommer
3 spsk. flormelis
250 gr mascarpone
200 gr cremefraiche (ikke den lette)
2 stk øko. lime, saft og skal heraf
1,5 dl piskefløde
Limesirup
1 dl sukker
1 dl limesaft
Evt. 1 blad gelatine hvis du ønsker det skal stivne
Pynt: Evt. blåbær og flormelis til toppen
  • Smelt den hvide chokolade over vandbad ved svag varme og stil den til side.
  • Knus Oreos’ne og bland dem med det smeltede smør. Tryk blandingen ned i en smurt springform (diameter ca. 24 cm)
  • Hæld æggeblommerne i en skål og tilsæt formelis. Pisk til massen bliver lidt lysere og skummende. Rør mascarpone, cremefraiche, lime og limeskal i.
  • Pisk flødeskummen for sig og vend den i mascarponemassen (hvis du ikke kan få klumperne ud, så pisk den gerne med håndmikser)
  • Vend så den smeltede hvide chokolade i og hæld massen udover Oreo-bunden. Lad kagen stå natten over i køleskabet.
  • Limesirup:
  • Hvis du ønsker en flydende limesirup gøres følgende:
  • Hæld limesaft og sukker i en kasserolle og bring det til kogepunktet. Lad det herefter simre i 3-4 min. på laveste varme. Hæld den så over cheesecaken og stil den i køleskabet et par timer igen.
    Den stivner ikke helt, men danner et syrligt, blankt lag på kagen.
  • Hvis du ønsker en stivere og mere geleagtig limesirup gøres følgende:
  • Tag et ark gelatine og læg det i blød i koldt vand.
  • Hæld limesaft og sukker i en kasserolle og bring det til kogepunktet. Lad det herefter simre i 3-4 min. på laveste varme.
  • Vrid gelatinearket fri for vand, og tilsæt det til sukker/limesaften mens det er varmt. Rør rundt så det opløses.
  • Hæld siruppen over kagen og og stil den i køleskabet et par timer igen.
  • Pynt til sidst kagen med blåbær og si evt. lidt flormelis ud over
Mine tilføjelser:
- Brug 60 gram smør til bunden
- Hak ikke kiksene for fint, der må gerne være lidt konsistens/større stykker
- Husk at beklæde bunden af springformen med bagepapir og klip evt en strimmel bagepapir der passer til siden af din springform
- Når kagen er klar til serverring på dit fad kan kanten være lidt ujævn. Tag en kniv og hold den under den varme hane. Tør kniven så den ikke er våd og kør den henover siden. Gentag dette nogle gange så man hele tiden arebjder med en varm kniv. Dette udglatter kanten rigtig fint.
- Man kan hælde siruppen direkte på kagen selvom den er varm, det sker der ikke noget ved. Jeg puttede mine frugter på kagen med det samme efter jeg havde hældt siruppen udover. 
- Pynt med frisk frugt og evt chokolade spåner