mandag den 18. juli 2011

Jordbær-asti-lime-mousse

Denne Mousse brugte jeg i bryllupskagen til min bror. Kagen var chokoladekage med tobleronecreme og denne jordbær-lime-asti mousse.
Jeg fandt den på www.min-mave.dk de har et ret godt kageforum med mange tips, ideer og opskrifter.
Jeg har skåret lidt ned på husblasen da jeg synes konsistensen blev lidt for gele agtig - men smagen var fantastisk.

Opskrift 
(1 lag i 28 Ø alm rund kage)

½ bæger past. æggehvider
½ bæger past. æggeblommer
75 g. sukker
250 g. frosne jordbær
kvart liter fløde
8 blade husblas
ca. ½ dl. asti (med eller uden smag efter ønske)


saften fra 2 limefrugter


en halv bakke jordbær

Læg husblassen i blød i rigeligt med koldt vand.

Jordbærene puttes i en grydes, og de skal lige op og koge. Mos eller blend jordbærgrøden, så den bliver fin og ensartet. Tag gryden af blusset. Hvis du ønsker din jordbærmousse skal være lyserød i farven, kan du tilsætte lidt rød frugtfarve, eller pastafarve nu.

Hæld astien i jordbærgrøden og rør rundt.

Tag husblassen op af vandet og vrid det værste vand ud af det. "Dump" det direkte i gryden og rør rundt til det er smeltet og grøden er ensartet og fin. Kom derefter saften fra limefrugterne i Lad det stå og køle af mens du fortsætter med det andet.

Æg og sukker piskes til æggesnapsen er hvid og luftig. Gerne i 5 min. eller mere.

Fløden piskes til en stiv flødeskum - lige før smør-stadiet.

jordbær hakkes.

Tag en god skefuld af æggesnapsen og put det op i jordbærgrøden. Rør godt rundt så det bliver ensartet.
Hæld nu grøden over i æggesnapsen og vend det forsigtigt i, til det hele er blandet og ensartet.

Tag nu en god skefuld af flødeskummet og put det i ægge-bær-blandingen og rør godt rundt til det er blandet sammen.

Hæld resten af flødeskummet i og vend det forsigtigt i blandingen til den er jævn og ensartet. Vend nu de hakkede jordbær i.

Hæld Moussen i en plasticpose og læg den på køl i 3-4 timer, så er den parat til kagen.




6 kommentarer:

  1. Hej. :)

    Når du skriver æggeblommer og æggehvider hver for sig, er det så med vilje eller kan man godt bruge hele æg?

    SvarSlet
  2. Hejsa
    Det er med vilje - nu må du ikke hænge mig op, men hvis man tager et æg og pisker sammen så får man mere æggehvide end æggeblomme.. derfor det er delt op i "2portioner". Husk det skal være past. da det jo ikke bliver varmet op :) Meeeenn.. hvis jeg nu lige havde et bæger past. æg ved hånden, så havde jeg nok bare selv brugt det istedet for ;)
    kærlig hilsen Katrine

    SvarSlet
  3. Kan moussen ligge i køleskabet natten over inden kagen lægges sammen?

    SvarSlet
  4. Jeg ville ligge det sammen når jeg har lavet det, da moussen stivner en del.. og den skulle jo helst stivne i kagen :) men kagen kan jo sagtens stå 1 eller 2 dage i køleskabet når den er lagt sammen.

    SvarSlet
  5. Kan man godt undvære asti'en :-)?

    SvarSlet
  6. Hej :-)
    Jeg har ladet mig inspirere kraftigt af din flotte chokolade-bryllupskage, heriblandt denne creme. Jeg syntes dog at jordbær/lime-cremen blev lidt for tam til al den chokolade og smør. Jeg så et sted, at den oprindelige opskrift indeholdt lime-skal, så jeg knaldede noget limeskal (eller bare brug citronskal) i jordbærmosen - og det var et stort hit!
    Og til den person der vil udelade asti'en kan jeg sige, at jeg bare brugte tør hvidvin. Mit bedste bud er, at hvis du udelader alko'en og bare tilsætter en tilsvarende mængde vand, så vil smagen selvfølgelig ikke være den samme, men ingen vil gå grædende hjem :-)

    SvarSlet