søndag den 9. februar 2014

Tiramisu

Nytårsaften lavede jeg tiramisu for første gang i mit liv - og da min veninde havde fødselsdag og jeg skulle holde madklub var der en oplagt mulighed for at lave det igen.
Det er en super nem dessert, som kan laves dagen før (så smager den endda bedst)..

Opskrift
ca 8 personer

500 g mascarpone
2 past. æggeblommer
100 g sukker
2 past. æggehvider
1.5 dl stærk kold kaffe
1.5 dl amaretto eller
21 ladyfingeres ( = aflange kiks/småkager)

  1. Mascarpone, sukker og æggeblommer blandes
  2. Æggehvider piskes stive og vendes forsigtigt i
  3. Kaffe og amaretto blandes i en skål hvori man kan dyppe ladyfingers
  4. Tag en form og beklæd den evt med bagepapir
  5. Dyp en ladyfinger i kaffe/amaretto blandningen. Jeg dypper den ene side og vender ladyfingeren om og dypper den anden side. Ladyfingeren er kun ca 3 sek i det våde.. ellers synes jeg den bliver for "våd/gemmenblødt".
  6. Læg et lag ladyfinges i bunden af formen og fordel 1/3 af mascarponen derpå.
  7. Gentag dette og afslut med et lag mascarpone.
  8. Kagen stilles på køl i 24-48 timer
  9. Drys med kakao eller revet chokolade før serverring
Man må prøve sig lidt frem med form og antal ladyfingers man bruger. Jeg brugte en hel pakke ladyfingers, pga min forms størrelse.. Næste gang vil jeg bruge lidt færre ladyfingers så jeg får mere mascarpone imellem mine lag.


Jeg købte en amaretto til 120 kr..
Man kan også bruge Masala vin, men den er lidt dyrre og kan max holde sig en måned åben. Amaretto kan holde sig ca 4 måneder på et køligt sted.
Jeg har læst på nettet at folk bruger mange forskellige ting.. fx Bailey, Cognac eller Kahlua 


Jeg beklædte som sagt en rugbrødsform med bagepapir.
Jeg vil prøve at finde en rugbrødsform der er ca 5 cm kortere - så tror jeg den bliver perfekt næste gang


Før serverring løftede jeg tiramisuen ud af formen og satte den på et fad.
Jeg klippede bagepapiret af helt ind til kanten.. 
Kagen "står" således stadig på et stykke bagepapir, men man kan ikke se det



2 kommentarer:

  1. Åh, det er simpelthen så himmelsk en dessert, kakao, sprit og kaffe og ost i en!

    - Anne

    SvarSlet