mandag den 11. november 2013

Græskar cupcakes og regnvejr

I weekenden har jeg været på besøg ved min søde kusine - det regnede det meste af weekenden og der var tid til hygge, bagning og ild i pejsen.
Da vi skulle på frokost besøg bagte jeg græskar cupcakes som vi tog med. De smager af efterår og er dejlig svampede.
Jeg pyntede dem med cream cheese frosting, den mindre søde version. jeg blandede 1 tsk kanel i frostingen. 


Et billede af græskaret før det bliver til græskarpure


Dejen er dejlig tyk pga græskarpuren, så den er nem at få i formene


Jeg brugte guld folie forme som jeg har købt i NETTO for nogle måneder siden
Mine kager blev bagt 15 minutter i min kusines ovn :)


Da jeg ikke havde noget pynt, måtte der improviseres.
Jeg smeltede noget chokolade, dyppede en kniv deri hvorefter jeg rystede min hånd over bagepapiret.
papiret med chokoladen kom i fryseren, og så var der pynt efter en halv times tid


Jeg havde ikke mine egne tyller med - og min kusine havde kun få.
Det blev derfor en lidt anderledes pyntning denne gang, med tynde swirvler helt tilfældigt arrangeret.
Jeg brugte tyl 190 fra Wilton.
Normalt bruger man den til at lave så royal iceing blomster med.



Her et billede hvor kagen er skåret i.
De kan holde sig omkring 4 dage. Hvis de er pyntet skal de i køleksabet.
Hvis de ikke er pyntet plejer jeg at opbevarer mine kager i en kagedåse et lidt køligt sted.
Jeg synes at kagerne godt kan blive lidt klisteret på overfladen hvis man opbevarer dem i en frysepose.

torsdag den 7. november 2013

Dej fordeler

Så er jeg tilbage på bloggen. Den sidste tid har været meget travl, med et par store eksamener på studiet.. Men nu er jeg tilbage, og er klar til at bage og snart julehygge :)
Jeg har fået en masse fine og sjove ting fra www.coolstuff.dk - og i sidste uge prøvede jeg deres dej fordeler. 

Man hælder dejen i dejfordeleren, og  trykker håndtaget ind, herefter åbner der sig et lille hul i bunden og dejen kommer ud. Ideen er rigtig god, dog bruger jeg ofte grofthakket chokolade, nødder eller bær i mine cupcakes og så bliver hullet for lille.
Jeg prøvede at klippe ringen i bunden større, men mit chokolade blokerede stadig hullet.
Selve dejfordeleren fungerer rigtig godt, men den skal bruges til en dej uden "klumper".
Jeg tænker at jeg skal bruge den næste gang jeg skal lave pandekager, vafler og æbleskiver :) 


I kan finde dej fordeleren på coolstuff
De har rigtig mange sjove ting


Da jeg ikke synes dejfordeleren fungerede til min dej, brugte jeg min isske


Jeg glæder mig til at lave safarie 3D cookies - synes de er helt geniale.
Man kan finde dem på coolstuff

mandag den 23. september 2013

Brownie med skumfiduser og kaffe

I fredags skulle jeg til fødselsdag ved min veninde. Hun ønskede sig kage til festen.. så jeg bagte en brownie torsdag aften og lod den være i køleskabet indtil fredag eftermiddag.
Opskriften er Jyttes brownie som jeg elsker :) Men denne gang tilføjede jeg 50 g mini skumfiduser og 2 spsk espresso nescafe pulver. 
Skumfiduserne giver en lidt sej konsistens nogen steder i dejen og kaffen giver lige et lille snært af kaffe. Hvis man gerne vil have en kraftigere kaffe smag skal man tilsætte ca 4 spsk nescafe kaffe. 
Der bliver lidt mere dej når man tilsætter skumfiduserne, så denne gang blev kagen bagt i 23 minutter. man må prøve sig lidt frem. Kagen bliver noget mere fast når den kommer i køleskabet og køler af. og der er jo ikke noget værre end en brownie der er bagt for meget. 

For nogle uger siden prøve bagte jeg med skumfiduserne i, her tilsatte jeg også 150 g hvid chokolade hakket meget groft - det smagte fantastisk med de hvide chokolade stykker i.
Derudover kan jeg godt lide at kagen er lidt rustik, så jeg hakker ikke mine nødder.. men kommer dem bare hele i dejen.

Man kan variere sin brownie på mange måder..

- Revet skal fra 2 økologiske lime 
- Brug chokolade med fx appelsin smag og tilsæt lidt revet appelsin skal
- Tilsæt lidt lakridspulver og evt noget hakket lakrids
- Tilsæt M&M's i dejen
- Brug pistacie nødder
- Tilsæt groft hakket hvid chokolade i dejen 



Mini skumfiduser


jeg havde en masse mandler og hasselnødder,
så de blev brugt


Brownien før den blev bagt


Brownien er lige kommet ud af ovnen


Jeg skærer min brownie ud i små stykker når den er helt kold


Her kan man se de hele nødder i brownien


Man kan se de bagte skumfiduser på toppen af brownien

onsdag den 18. september 2013

Gammeldags æblekage

Igår var det min tur til at holde madklub, og da både økonomien og tiden er lidt presset i denne måned - måtte det gerne være en nem og billig løsning. Jeg gik i tænkeboks og fandt frem til gammeldags æblekage. 
Jeg husker det som en af mine livretter da jeg var lille og min mor lavede det til os.
I sidste uge fik jeg en pose æblegrød min bror havde kogt, men da denne var blevet brugt tyede jeg til den ultra nemme løsning (som iøvrigt smager fint) nemlig købe æblegrød.

Jeg købte 3 pakker æblegrød, og en halv liter fløde - så er der rigeligt til 8-10 personer.

Æblekageraspen lavede jeg selv, da jeg synes det smager bedst. Man kan også købe den, eller bruge knust makroner.

Opskrift æblekagerasp
til ca 8 personer

1 spsk rigtig smør (ikke kærgården ect.)
1 dl sukker
2 dl rasp.

- Smelt smørret på en pande, gerne med lidt høje kanter
- Bland rasp og sukker og kom det på panden
- Rør indtil sukkeret er karamelliseret og raspen er crunchy. Det tager ca 10 minutter
- Hæld raspen ud på et stykke bagepapir og lad det køle helt af
- Man kan gemme raspen i en lufttæt beholder eller i et sylteglas.

Jeg lavede 2 portioner, da jeg elsker æblekage med rigeligt rasp.. Der blev noget tilovers, og det er nu gemt i et glas.

OBS: Æblekagen er helt klart bedst hvis man først pisker fløden og ligger lagene sammen lige før servering :)



raspen + sukker på panden


Her er æblekageraspen da den er afkølet og færdig


En stor portion æblekage med masser af flødeskum
Jeg brugte knap en halv liter fløde.


Æblekage til 8-10 personer til under 50 kr
Hvis man selv vil lave æblegrøden kan man finde utallige opskrifter på nettet, og det er jo lige sæson. 
Men pas på at grøden ikke bliver for sød når den skal bruges til gammeldags æblekage


Her er et billede fra www.cphfoodie.com jeg har lånt,
for at vise at man kan anrette æblekage rigtig fint


Og her et billede fra www.foodfanatic.dk til inspiration :)

lørdag den 24. august 2013

Bryllup cupcakes

For nogle uger siden lavede jeg 80 cupcakes til min venindes bryllup.
Jeg lavede pynten om torsdagen af fondant, så det kunne tørre. Bagte kagerne fredag og lavede frostingen og pyntede kagerne fredag aften. Derefter kom de på køl indtil lørdag.
I frostingen kom jeg lidt pureret hindbær, ca 1 tsk til en portion. Det er vigtigt at det ikke er for vådt, så skiller frostingen nemmere. Jeg siede saften fra, og brugte kun pureen i frostingen. 


Formene er købt i NETTO.
Jeg lavede blomsterne med en udstikker og silikone præger, 
hvorefter jeg limede en sukkerperle i midten.
Duerne lavede jeg af due udstikker. jeg lod duerne tørre på en kant, så det ligner de fløj.
De små roser lavede jeg i silikone forme fra ebay.


På alle cupcake'ne var der et halvt hindbær eller 2 halve hindbær


Alle kagerne blev drysset med spiseligt glimmer efterfølgende


Her har jeg blot pyntet med store krymmel hjerter


Det smukke brudepar


Cupcake standen var hjemmelavet.
Næste dag var der lidt kage tilovers - de blev pakket i en lille æske og givet væk :)

mandag den 19. august 2013

Hjemmelavet cupcake stand

Hvad gør man når man har lavet 80 cupcakes til et bryllup - men mangler et stativ (og er på SU)?? 
Man laver det selv :)
Jeg fandt inspiration på nettet hvor jeg ledte en del efter en nem og billig løsning. Man kan købe mange fine stativer rundt omkring, men de koster ofte fra 500 kr og opefter. Jeg slap med ca 150 kr alt inkl. Den dyreste post var spraymalingen, så hvis man har noget liggende eller en klat maling - kan det gøres endnu billigere.  
Jeg var så heldig at jeg kunne lokke min bror til at komme og være handyman med mig, sammen med hans stiksav :)


Vi tog i Silvan hvor vi fandt en restplade træ til 20 kr. 


Herefter blev der tegnet 5 cirkler ved hjælp af et søm, en snor og en kuglepind/blyant.
Skal man tegne en cirkel på 20 cm i diameter, laver man snoren fra sømmet til blyanten 10 cm. herefter holder man blyanten vinkelret på pladen og laver en cirkel.
cirkelerne var 20 cm, 27 cm, 34 cm, 41 cm og 48 cm i diameter. 



når cirklerne er tegnet, skal de skæres ud



imellem pladerne brugte jeg plastikrør . 
Vi købte det mindste stykke vi kunne finde, hvorefter det blev skåret i 4 stykker af 12 cm. 
Jeg synes at 12 cm var en passende størrelse til mellemrummet mellem pladerne.
Jeg valgte grå rør, da det er forholdsvis nemt at dække med spraymaling. 
På hver rund plade skruede vi en lille træklods på i midten. Træklodsen passede lige præcis til røret, således at røret sad i spænd på pladen og klodsen. Dette gør at opsatsen bliver mere stabil.
Til aller sidst rullede jeg lidt gaffa tape rundt om klodsen, for at den sad helt i spænd i røret.

Da det hele var klar skulle opsatsen spraymales. Jeg brugte 2 dåser blank spraymaling
og malede det over flere omgange. 
Træet sugede en del maling, så det skal have lidt mere end man umiddelbart tror 


Her ses det færdige resultat.
Jeg valgte ikke at lime silkebånd på kanterne, men det kan man jo gøre som man vil.
Opsatsen er god fordi den kan skilles helt af igen. 
Den ligger nu under min seng til næste gang :)


Her ses den på bordet.
Under den nederste plade er der skruet 3 klodser fast. Så den bliver hævet lidt fra bordet.
Opsatsen havde plads til ca 80 cupcakes :)

Tak til far og Mads for god hjælp i de pressede timer!

lørdag den 17. august 2013

Bryllups sugar cookies

I lørdags var jeg til min venindes bryllup - hvor jeg havde lovet at lave noget kage til deres reception efter kirken. Så fik jeg endelig en anledning til at lave bryllups cookies. jeg har set dem på mange amerikanske hjemmesider, og synes de var så fine. bryllupskjolen og bryllupskage udstikkeren fandt jeg hos dinkage. De fås i mange designs, men de er lidt svære at finde i danske webbutikker. i fremtiden vil jeg holde lidt øje med dem, jeg vil gerne have flere designs brudekjoler :)

Jeg laver altid sukkerkager til jul - og det er samme princip med disse bryllups sukker kager.
Jeg lavede dobbeltportion dej med revet skal af 3 økologiske citroner. 


Jeg lavede alt pynten til kjolerne selv af fondant.
det blev lavet dagen før jeg bagte kagerne og i de små blomster limede jeg en lille sukkerkugle i midten.
sløjferne blev også lavet i fondant og drysset med glimmer.


Dejen blev udrullet og kjolerne og kagen blev udstukket.
man kan sagtens bage kagerne dagen før man vil pynte dem. 
de skal bare opbevares i en kagedåse


Her kan man se sløjferne og de bagte kager


Glasuren er "royal iceing" det vil sige at man bruger flormelis og past. æggehvide.
Når man bruger æggehvide størkner glasuren fuldstændigt. 
Man starter med at lave en kant af glasur rund om hele kagen. her siger man som tommelfingerregel at hvis man drypper en dråbe glasur ned i den resterende glasur, skal den være væk i løbet af ca 5 sek. dvs glasuren skal være lidt tyk. 
Når man har lavet kanten og den er tør, fortynder man sin glasur en smule. nu skal dråben være væk i løbet af cirka 3 sekunder. dette gør at kagen er nemmere at "udfylde" med glasuren. 


Når man har udfyldt kagerne, sætter man sine blomster eller anden pynt på brudekjolerne.
Bryllupskagen skal størkne helt, derefter tager man en sprøjtepose med en lille rund tyl og dekorer den som man synes med glasur.




Her ses bordet til receptionen


Man skal sørge for at glasurlaget man fylder kagen med er tykt nok, ellers "skinner kagen igennem" når glasuren er tør.