tirsdag den 17. december 2013

Sukkerkager 2013

I søndags lavede jeg julens sukkerkager. Det er efterhånden blevet en tradition at min bror kommer på besøg en weekend i december, hvor vi spiser tapas, julehygger og laver sukkerkager.
Det var som sædvanligt rigtig rigtig sjovt, og man kan virkelig være kreativ. Jeg brugte min sædvanlige opskrift og lavede smagsvariationerne; kakao, revet skal af 2 økologiske citroner, vanille fra 2 vanillestænger. 


Mads (min bror) er i fuld gang med at stikke figurer ud, mens jeg passer ovnen..
Vi havde gang i en masseproduktion


Her er de bagte og afkølede kager.
Man kan med fordel bage alle kagerne dagen før og gemme dem i en kagedåse..
og så pynte dem dagen efter.
Sidste år bagte jeg alle kagerne selv (4 dobbelt portion) - og der kørte jeg sur i det.. 
Så havde man ikke så meget energi til at pynte.
Men i år gled det meget bedre med brors hjælp og varmluftsovn :)


Bordet er klar med alverdens krymmel, kager og juleslik


Krymmel close up.
De klare bøtter er fra søstrene grene. 



Glasuren er "royal iceing". Det er glasur lavet med flormelis og past. æggehvider.
Glasuren tørrer helt op og er derfor god til kagepyntning.
Jeg fylder glasuren i engangs sprøjteposer og klipper et mikro hul i spidsen.


Mads pynter en and :)



Her er nogle af Mads's fine kager


Og Heidi's fine kager


Og Anna's fine kager


Jeg lavede en del juletræer - synes de er så fine


Der blev også pyntet kjoler, udstikkeren har jeg fra dengang jeg lavede
 bryllups sugar cookies til min venindes bryllup. 



Snefnugget har fået en gang spiseligt glimmer.
Hjerterne med hjerter lavede jeg også sidste år.
Her er en lille Hjerteguide


Og det blev også til en lille nisse familie :)


På et tidspunkt kører man sur, så skal de sidste kager bare pyntes..
Jeg pynter altid de sidste kager med 2 farver glasur - hvor jeg kører hånden med glasur hurtigt frem og tilbage over kagerne


Sådan ser bordet ud undervejs :)


Her ser i hvad der for det meste bliver af mine sukkerkager..
De gives bort som små værtindegaver :)

lørdag den 14. december 2013

Julens konfekt

I løbet af ugen har jeg lavet lidt konfekt, jeg synes det er så hyggeligt at kunne serverer lidt til mine gæster i løbet af julen. Jeg skulle også prøve et par ting af, så jeg er klar til konfektlavning med min familie næste søndag :)
Jeg lavede 5 forskellige smage - jeg ville nemlig afprøve de nye smagsvarianter fra Odense Marcipan og sommerbirds marcipan. 


Her ser man mit "konfekt kit" :) 
jeg glæder mig til at bruge de spiselige blomster.


Her ser man lidt af råvarerene..
og selvfølgelig et lille glas vin til at hygge med under konfektlavningen.
Baileyen brugte jeg i konfekten


Den første smagsvariant var lakridsmarcipan fra Odense Marcipan.
Jeg har køb en bøtte mini lakridser i NETTO, hvor jeg puttede 3 i midten af hver kugle marcipan.
De blev overtrukket med tempereret hvid chokolade og drysset med Johan Bülow raw lakridspulver. 
De smager VIRKELIG godt og det er så lækkert med "overraskelsen" i midten..
det giver lidt tekstur til konfekten.
Næste gang vil jeg bruge sommerbird marcipan og selv putte Johan Bülow lakrids sirup i. Jeg har både siruppen i sød og salt - glæder mig til at smage forskellen og lege med smagsstyrken.


Her ser man kuglerne rullet af marcipanen.
Yderst til venstre er ren sommerbird marcipan.
i midten er den gule orange marcipan fra Odense Marcipan
ved siden af mod højre er Mint og chokolade marcipanen fra Odense marcipan
og yderst til højre ser man lakridsmarcipanen fra Odense Marcipan.
Den hvide chokolade er klar til at overtrække med og lige så er kokos, pistacie nødder og ristede hakkede hasselnødder klar


Her ses Sommerbird marcipan med 2 spsk bailey - de er overtrukket med hvid chokolade og drysset med hakket pistacie nødder.
Man kunne ikke så godt smage baileyen.. jeg tror jeg vil prøve med cognac eller whiskey næste gang.


Lakrids marcipanen, overtrukket med hvid chokolade
 og drysset med Johan Bülow raw lakrids pulver


Øverst ses mint/chokolade marcipanen overtrukket med mørk chokolade og drysset
 med hakket ristede hasselnødder
Nederst ses Orangemarcipanen overtrukket med mørk chokolade og drysset med kokos


Jeg lavede også nogle med ren sommerbird marcipan, overtrukket med sommerbird mørk chokolade og drysset med guld og sølv støv.
Jeg synes alle smagsvarianterne er blevet rigtig gode. 
Mint/chokolade marcipanen vil jeg nok ikke købe igen.. den er lidt specielt. 
Men hvis man elsker After Eight og synes det passer til marcipan, så bliver det et hit.
jeg er rigtig vild med lakridsmarcipanen - med lidt lakrids indeni.. 
Orange marcipanen smager rigtig kraftigt af appelsin.. Jeg synes det smager godt med kokos ovenpå.. Men nogle vil måske synes det er bedre kun med chokoladen.. 

onsdag den 4. december 2013

Småkager med stempel

Så har jeg fået bagt julens første småkager. Jeg har for noget tid siden fået et fint kage stempel af min veninde fra USA, som jeg længe har ville prøve. Derudover har jeg næsten lige i søstrene grene købt et bogstavesæt som man kan bruge til hilsner på småkager. 


Dejen blev min sukkerkage dej tilsat et ekstra æg.
jeg lavede smagsvarianten; 
1 tsk kanel
1 tsk ingefær
1 tsk kardemomme
korn fra 1 vanille stang

krydderierne smager ikke så tydeligt igennem, men det gør vanillen..


Dejen kommes på køl i en times tid, så er den meget nemmere at arbejde med


Her ses mit stempel samt sættet med bogstaver fra søstrene grene.
Jeg lavede både runde småkager og hjerte formet.
skålen med mel er til stemplet før man trykker stemplet i dejen


Rul dejen ud på et melstrøget bord. Dejen må ikke være for tynd, da stemplet så er svært at se. Mine småkager var ca 4 millimeter tykke. 


Da jeg havde lavet stemplet brugte jeg en madring til at trykke dem ud med. 
På den måde blev alle småkagerne præcis samme størrelse.
Hvis man ikke har en madring kan man skære kagerne ud


Her er hjerterne hvor jeg skrev LOVE :)
Husk at give stemplet et ordentligt tryk - ellers er det svært at se efter bagning


Hjerte småkagerne blev rigtige fine
Jeg overvejer at lave dem juleaften som bordkort og så med en fin rød silkesløjfe i..
så kan de blive hængt på juletræet bagefter


Jeg skrev for sjov frk cupcake på nogle af småkagerne.. Men jeg fik lavet den første omgang småkager for tynde og derfor blev stemplet ikke så tydeligt


Her er småkagerne med stemplet HOME MADE.
man kan købe stemplet til 100 kr hos Coolstuff


God Onsdag :)

mandag den 2. december 2013

Lagekage, julehygge og marcipan :)

Som tiden dog løber.. Der er sket en del de sidste uger og før jeg fik set mig om var det december :)
Jeg har lavet et samlet blog indlæg over nogle af de ting der er sket i løbet af de sidste uger.


Jeg lavede for nyligt flødebolle lagkage med hindbær til min venindes fødselsdag. Da jeg skulle have kage med på arbejde, besluttede jeg mig for at lave en igen. Jeg kunne dog ikke få fat i friske hindbær.. Så lagkagen blev pyntet med granatæble, spiseligt glimmer og revet chokolade.


Pas på ikke at klem for meget må granatæblet når indholdet skal ud.. man skal jo ikke klemme saften ud af "kernerne" indeni. Det er nemt at få "kernerne" ud hvis man deler granatæblet i 2 og vrider "kernerne" ud.. husk at alt det hvide der nemt kan falde af, ikke skal spises.

Jo længere lagkagen står i køleskabet, jo mere trækker den lyserrøde farve frem i kagen.
man kan sagtens lave den nogle timer før servering


I sidste uge har jeg også modtaget nogle sponsorer gaver af forskellige firmaer. Her ser man pakken jeg modtog fra www.likethings.com. De har super mange lækre økologiske produkter.. Jeg glæder mig helt vildt til at bruge de tørret blomster under konfekt lavningen :) 


Jeg har også modtaget en pakke fra Johan Bülow lakrids, den indeholdt lakridspulver, lakrids drops og lakrids sirup i både salt og sød. Disse skal også bruges når jeg skal lave konfekt.. Men jeg tror også den står på ristede lakrids mandler i år :)


Til sidst modtog jeg også lækker marcipan og chokolade fra Summerbird. Jeg glæder mig utrolig meget til at smage deres marcipan og bruge noget af det til hjemmelavet mini flødeboller.


Sidste Mandag var jeg blevet inviteret på besøg hos Odense Marcipan. Jeg skulle deltage i en fokusgruppe sammen med 9 andre søde damer :) Vi smagte en masse ting og diskuterede hvilke smagsvarianter af bla marcipan vi synes skal på markedet næste år. 
Vi smagte også eventuelle nye produkter og diskuterrede om vi synes det passede til Odense Marcipan brandt. Som tak for hjælpen fik vi hver især en pose med Odense marcipan produkter - så nu har jeg alt hvad der skal bruges til jules konfektlavning.. det er dejligt når man er på SU :)

Jeg har først ferie d 19 december - så konfektlavningen finder først sted søndag d 22 i år da min bror også skal være med. Alt kommer på bloggen, men lidt sent i år..


Lørdag var dagen efter årets første julefrokost. Jeg havde lavet dej til koldthævede boller dagen før, så det var nemt at lave nybagte boller lørdag eftermiddag. 
Jeg inviterede 2 veninder på julehygge, boller, brie og nutella.. skøn tømmermænds lørdag :)
Jeg kan anbefale denne dej - den kan sagtens holde sig 3-4 dage på køl (evt i et skur) så har man nybagte boller på nul komma fem.


Jeg har også fået pyntet til jul - og nyder hver dag at åbne en pakke fra min pakkekalender.. Min søde mor overgav sig og lavede en til mig.. det bliver man aldrig for gammel til :)


Til sidst et lille kig på min anden "passion" julepynt :) 
Jeg elsker gammeldags julepynt og ophæng som hver betyder noget specielt for mig. Jeg elsker Jim Shores disney træjulepynt - jeg giver mig selv et hver år.

Det var en lille opdatering fra de seneste uger. 
På onsdag tager jeg til Berlin og besøger alle de fine julemarkeder med min mor.. Det bliver så hyggeligt. Følg mig på facebook der kommer lidt oftere opdateringer og tanker :)
Ha' en dejlig aften 

mandag den 18. november 2013

Flødebolle lagkage

I weekenden holdte min gode veninde fødselsdag, så jeg har brugt hele weekenden i Aalborg. Det var et skønt gensyn med mange gode venner.
I den forbindelse hjalp jeg med at bage boller og kage til min venindes familie kom på besøg om søndagen. Det skulle være noget nemt, børnevenligt og ikke alt for dyrt - så det blev flødebolle lagkage..

Jeg har før set forskellige opskrifter på lagkager der indeholder flødeboller, og synes det lød lidt mærkeligt - men også som noget der skulle afprøves :)
Og jeg må sige at det bestemt ikke er sidste gang jeg laver denne lagkage, den var rigtig god og ikke vammel sød som man måske kunne frygte. Der er en god syrlighed i kagen og de friske hindbær jeg pyntede med, var også med til at give ekstra syrlighed.

Vi købte bundene, da det var dejligt nemt - men man kan selvfølgelig bage dem selv. Man kan evt erstatte en af de lyse bunde med en dejlig svampet mørk bund, det kunne være ekstra godt tror jeg.
Nå men her kommer opskriften på lagkagen der kan laves på 10 minutter og ser rigtig godt ud.

Flødebolle lagkage
Ca 12 personer

1 pose frosne hindbær der næsten er tøet op
2 spsk flormelis
1/2 liter fløde
1 pakke flødeboller
3 lagkagebunde

1 bakke friske hindbær til pynt
Revet chokolade
evt lidt mynte eller basilikum blade.
  • Læg en lagkage bund på et fad.
  • Skær bundene af flødebollerne og sæt 6 af dem på den ene bund - mos dem ud med en kniv.
  • Pisk fløden godt stiv
  • Mos hindbærrene med en gaffel og vend flormelisen i
  • Vend hindbærrene i flødeskummet
  • Fordel ca 1/3 af hindbærskummet ovenpå de moste flødeboller.
  • Læg en ny bund på, mos de sidste 6 flødeboller uden bund herpå og fordel 1/3 af hindbærskummet på.
  • Kom den sidste bund på og tryk lidt ned på lagkagen.
  • Fordel den sidste 1/3 af hindbærskummet ovenpå og rundt om lagkagen.
  • Læg de friske hindbær på midten af lagkagen så den får lidt højde
  • Drys med chokolade og pynt med et par friske blade mynte fx.  
OBS: Jeg er begyndt at bruge bundene fra LIDL, da de er lidt større og højere i kanten. Dette gør at lagkagen bliver flot høj og får en rigtig fin lige kant. Når jeg bruger bundene fra LIDL lave jeg 1.5 portion creme til den og bruger 2 pakker flødeboller. 


Man kan sagtens bruge andre og større flødeboller..



Man kan sagtens lave lagkagen om formiddagen, 
selvom den først skal serveres om aftenen


Jeg "trak" en lille skarp kniv henover en chokolade plade, 
på den måde får man chokolade spåner.


Festlig ser den ud - og den smagte fantastisk :)


Her har jeg lavet den samme lagkage..
 Men pyntet med jordbær, hvidchokolade og guld glimmer