fredag den 21. februar 2014

Rugbrøds cupcakes med karamel og chokolade - madbloggerudfordringen

Jeg har meldt mig til Madbloggerudfordringen 2.
Madblogger udfordringen er et hyggeligt event for bloggere, hvor man får lov at være lidt kreativ med andres opskrifter og altså ikke en konkurrence.

Udfordringen i år lød:


Du får tildelt en anden madblog som også er tilmeldt udfordringen. På denne blog vælger du selv en opskrift som du splejser med én af dine egne opskrifter!
            Der skal være en genkendelighed ifht den opskrift du vælger                                                         og mindst tre ingredienser skal gå igen
Jeg fik tildelt bloggen Miss Mocca som også er 27 år og bor på Fyn.. lidt sjovt :) Hun har rigtig mange opskrifter, men jeg ville selvfølgelig gerne finde en dessert jeg kunne sætte mit præg på. Da jeg gik hendes opskrifter igennem og faldt over Chokolade rugbrøds muffins var jeg ikke i tvivl - Det var SJOVT og andeledes og jeg havde masser af ideer til hvordan jeg ville sætte mit præg på opskriften.
Jeg tænkte straks banan, karamel og mere karamel :)
Jeg har "splejset" Miss Moccas opskrift sammen med min egen Banan og karamel cupcakes.
Jeg lavede 1.5 portion af Miss Moccas opskrift, men skiftede rørsukker ud med brun farin. Derudover brugte jeg en smule mere mel, tilføjede 1 banan samt hakkede karameller til sidst.
Her får i min opskrift - som hvis jeg selv skal sige det blev rigtig rigtig god. Rugbrødet giver en lækker konsistens og karamel smagen sammen med chokoladen er rigtig god. Det er ikke en sød sød muffin, men sammen med frostingen er den perfekt..

Opskrift
ca 15 cupcakes

2 skiver store rugbrød med kerner eller 4 mindre
3 æg
0,75 dl brun farin
1.5 dl mælk (kan erstattes med stærk kaffe)
150 g mørk chokolade
75 g smør
2 dl mel
3 tsk bagepulver
3 spsk kakao
1 tsk vanillesukker
1 tsk salt
1 stor moset banan
14 karameller fra "bland selv slik"
  1. Blend rugbrødet indtil det er hakket fint
  2. Pisk æg og brun farin luftigt
  3. Smelt chokoladen i mikroovnen eller ved svag varme og rør smøren ud i det smeltede chokolade
  4. Skær karamellerne ud i 4 stykker og del disse på midten (så 1 karamel = 8 små stykker)
  5. Bland de tørre ingredienser i en skål og bland karamellerne heri
  6. Vend de tørre ingredienser samt rugbrød i æggesnapsen sammen med mælken
  7. Vend bananen og chokolade/smør blandingen heri
  8. Mine blev bagt i 13 minutter ved 175 grader varmluft

Karamel til frosting
1 dl piskefløde
1/2 dl lys sirup
1/2 dl flormelis blandet med 1 spsk kakao
1/2 dl sukker
  1. Bland alle ingredienserne i en gryde eller en skål der kan gå i mikroovnen. 
  2. Kog massen i 5 minutter ved 600 W (det koger nemt over)
  3. Rør rundt, og lad det koge yderligere 2-3 minutter
  4. Afkøles (så bliver karamellen lidt tykkere)
  5. Alternativ kan man koge det i en gryde under omrørring i ca 30 minutter
Karamellen bliver ikke "tyk" men hænger lidt fast på skeen.

Frosting
lav Martha Stewart smørcreme og rør til sidst 4 spsk kold karamel i med en ske eller elpisker.
Jeg har sprøjtet frostingen ud med tyl 1M fra Wilton.
Efterfølgende har jeg strøget 1 tsk karamel over frostingen i baner.
Jeg havde frosting til 13 ud af 15 kager.

Rugbrødscrumble
1 skive rugbrød smuldret med fingerne
1 tsk honning
  1. Rist rugbrødet på en pande mens du hele tiden rører/vender det med en spatel
  2. når rugbrødet er "tørt" tilsættes 1 tsk honning og der ristes videre i nogle minutter - pas på det ikke brænder på.
  3. Afkøles på et stykke bagepapir
  4. Drysses udover cupcaken tilsidst  


Skær karamellerne ud i 4


Og del de 4 på midten = 8 stykker ud af en karamel









I starten af december Manglede jeg grene til en stor vase hvor mit julepynt skulle hænge.
Blomsterbutikken Falen i Odense havde ikke nogle.. Men de tilbød mig en grensaks så jeg kunne gå over på den nærliggende kirkegård hvor der lige var blevet ryddet op efter stormen og fældet en masse træer. Og de spurgte om de ikke skulle passe på min taske og 6 poser efter julegaveindkøb imens.

Jeg fandt en masse fine grene, som de bandt en snor omkring så jeg kunne cykle med dem hjem.. alt sammen for 0 kr. Jeg besluttede at næste gang jeg skulle bage cupcakes - skulle de have nogle.
Så idag var jeg nede og aflevere 4 nybagte cupcakes og sige tak :)
#Payitforward


Tak 

søndag den 16. februar 2014

Oreo cheesecake med lime

Denne weekend har jeg haft min søde bror på besøg - og da han skulle bestemme hvilken dessert vi skulle have fredag aften, blev det cheesecake.
Jeg har før lavet brownie cheesecake og den er vanvittig god - men man skal jo også prøve noget nyt.
Jeg ledte lidt på nettet og faldt over copenhagencakes som laver de lækreste ting. Så denne weekend brugte jeg hendes opskrift.
Det eneste jeg ville lave om var at tilsætte lidt mere smør til de knuste kiks der danner bunden - så den hænger lidt bedre sammen.
Jeg lavede kagen dagen før den skulle serveres, men man kan sagtens lave den et par dage før - det bliver den kun bedre af.
Kagen er meget sød - men den er jo også fyldt med hvid chokolade ;) jeg valgte at pynte den med limesirup + en masse frisk frugt.. Det synes jeg var dejligt til den søde kage.

Opskriften er taget fra bloggen www.copenhagencakes.com

Ingredienser
300 gr hvid chokolade
2 ruller Oreos
40 gr smør, smeltet
4 past. æggeblommer
3 spsk. flormelis
250 gr mascarpone
200 gr cremefraiche (ikke den lette)
2 stk øko. lime, saft og skal heraf
1,5 dl piskefløde
Limesirup
1 dl sukker
1 dl limesaft
Evt. 1 blad gelatine hvis du ønsker det skal stivne
Pynt: Evt. blåbær og flormelis til toppen
  • Smelt den hvide chokolade over vandbad ved svag varme og stil den til side.
  • Knus Oreos’ne og bland dem med det smeltede smør. Tryk blandingen ned i en smurt springform (diameter ca. 24 cm)
  • Hæld æggeblommerne i en skål og tilsæt formelis. Pisk til massen bliver lidt lysere og skummende. Rør mascarpone, cremefraiche, lime og limeskal i.
  • Pisk flødeskummen for sig og vend den i mascarponemassen (hvis du ikke kan få klumperne ud, så pisk den gerne med håndmikser)
  • Vend så den smeltede hvide chokolade i og hæld massen udover Oreo-bunden. Lad kagen stå natten over i køleskabet.
  • Limesirup:
  • Hvis du ønsker en flydende limesirup gøres følgende:
  • Hæld limesaft og sukker i en kasserolle og bring det til kogepunktet. Lad det herefter simre i 3-4 min. på laveste varme. Hæld den så over cheesecaken og stil den i køleskabet et par timer igen.
    Den stivner ikke helt, men danner et syrligt, blankt lag på kagen.
  • Hvis du ønsker en stivere og mere geleagtig limesirup gøres følgende:
  • Tag et ark gelatine og læg det i blød i koldt vand.
  • Hæld limesaft og sukker i en kasserolle og bring det til kogepunktet. Lad det herefter simre i 3-4 min. på laveste varme.
  • Vrid gelatinearket fri for vand, og tilsæt det til sukker/limesaften mens det er varmt. Rør rundt så det opløses.
  • Hæld siruppen over kagen og og stil den i køleskabet et par timer igen.
  • Pynt til sidst kagen med blåbær og si evt. lidt flormelis ud over
Mine tilføjelser:
- Brug 60 gram smør til bunden
- Hak ikke kiksene for fint, der må gerne være lidt konsistens/større stykker
- Husk at beklæde bunden af springformen med bagepapir og klip evt en strimmel bagepapir der passer til siden af din springform
- Når kagen er klar til serverring på dit fad kan kanten være lidt ujævn. Tag en kniv og hold den under den varme hane. Tør kniven så den ikke er våd og kør den henover siden. Gentag dette nogle gange så man hele tiden arebjder med en varm kniv. Dette udglatter kanten rigtig fint.
- Man kan hælde siruppen direkte på kagen selvom den er varm, det sker der ikke noget ved. Jeg puttede mine frugter på kagen med det samme efter jeg havde hældt siruppen udover. 
- Pynt med frisk frugt og evt chokolade spåner






søndag den 9. februar 2014

Tiramisu

Nytårsaften lavede jeg tiramisu for første gang i mit liv - og da min veninde havde fødselsdag og jeg skulle holde madklub var der en oplagt mulighed for at lave det igen.
Det er en super nem dessert, som kan laves dagen før (så smager den endda bedst)..

Opskrift
ca 8 personer

500 g mascarpone
2 past. æggeblommer
100 g sukker
2 past. æggehvider
1.5 dl stærk kold kaffe
1.5 dl amaretto eller
21 ladyfingeres ( = aflange kiks/småkager)

  1. Mascarpone, sukker og æggeblommer blandes
  2. Æggehvider piskes stive og vendes forsigtigt i
  3. Kaffe og amaretto blandes i en skål hvori man kan dyppe ladyfingers
  4. Tag en form og beklæd den evt med bagepapir
  5. Dyp en ladyfinger i kaffe/amaretto blandningen. Jeg dypper den ene side og vender ladyfingeren om og dypper den anden side. Ladyfingeren er kun ca 3 sek i det våde.. ellers synes jeg den bliver for "våd/gemmenblødt".
  6. Læg et lag ladyfinges i bunden af formen og fordel 1/3 af mascarponen derpå.
  7. Gentag dette og afslut med et lag mascarpone.
  8. Kagen stilles på køl i 24-48 timer
  9. Drys med kakao eller revet chokolade før serverring
Man må prøve sig lidt frem med form og antal ladyfingers man bruger. Jeg brugte en hel pakke ladyfingers, pga min forms størrelse.. Næste gang vil jeg bruge lidt færre ladyfingers så jeg får mere mascarpone imellem mine lag.


Jeg købte en amaretto til 120 kr..
Man kan også bruge Masala vin, men den er lidt dyrre og kan max holde sig en måned åben. Amaretto kan holde sig ca 4 måneder på et køligt sted.
Jeg har læst på nettet at folk bruger mange forskellige ting.. fx Bailey, Cognac eller Kahlua 


Jeg beklædte som sagt en rugbrødsform med bagepapir.
Jeg vil prøve at finde en rugbrødsform der er ca 5 cm kortere - så tror jeg den bliver perfekt næste gang


Før serverring løftede jeg tiramisuen ud af formen og satte den på et fad.
Jeg klippede bagepapiret af helt ind til kanten.. 
Kagen "står" således stadig på et stykke bagepapir, men man kan ikke se det