søndag den 26. juni 2011

Nye blomster forme til fondant og chokolade

Jeg har bestilt nogle (billige) silikoneforme i USA som jeg har fået afprøvet idag.
jeg har købt dem her - det er en rigtig god side hvor man kan finde alt mellem himmel og jord.
Formene kan man bruge til fondant, is, sæbe, chokolade osv..
Idag har jeg lavet fondant blomster, men næste gang vil jeg lave nogle af farvet chokolade.


Formene er ikke så store - jeg har lagt en 1 kr ved hvert billede for at vise størrelsen.



De her blomster var de største - ca 4 cm i diameter



karamellerne var rigtig søde synes jeg, de er i mini udgave.. næsten ligesom krymmel.


Sløjferne er min ynglings - jeg skal helt klart lave nogle af dem i farvet chokolade, og så skal de på nogle af mine flødeboller som pynt, næste gang jeg laver dem.

torsdag den 23. juni 2011

Mislykkede macarones




Først og fremmest - undskyld der har været lidt stille på bloggen den sidste uge.. i Torsdags gik min store drøm i opfyldelse, jeg fik at vide at jeg er blevet optaget på Odense medicin studie pr 1 sep :)
Så den seneste uge er gået med lejlighedssøgning, opsigelse af gammel lejlighed og ren hygge.

Nå men nu til sagen.. Jeg kastede mig igår ud i at lave Macarones, og gud hvor blev de mislykkede..
De blev alt for store, lignede mere kanelsnegle end noget andet og blev bestemt ikke fine, blanke og med blondekant..
Jeg har googlet opskrifter i flere timer OG set videoer på youtube om macarones - og alligevel gik det ikke..

Meeennn jeg fortvivler ikke, når det en dag lykkes, så får i opskrift og "how to" med billeder.. men indtil videre får i kun disse billeder.

onsdag den 15. juni 2011

Ny cupcake bog


Idag kom min nye cupcake bog med posten.. den er skrevet af Elinor Klivans og købt hos http://www.cdon.com/ til 158 kr inkl forsendelse.
Bogen indeholder nogle fine opskrifter og ideer.. Men da jeg er en "billede elsker" lever bogen ikke helt op til mine forventninger.. næsten ingen af kagerne er illustreret.
Jeg vil give bogen 3 ud af 6 stjerner.

søndag den 12. juni 2011

Sommer lagkage

Igår var jeg inviteret til grill aften, og jeg havde lovet at medbringe desserten. At der så var lagkage til 20 (vi var 6) er en detalje..


Kagen er chokoladekage lavet i en springform 26 cm. Den er lagt sammen med en dobbeltportion hvid chokolade mousse og 2 bakker friske danske jordbær.
Næste gang vil jeg putte et par udblødte blade husblas i den hvide chokolademousse, før den stilles på køl - for at få en lidt tykkere mousse som bevarer "konsistensen" bedre, selvom der kommer jordbær ved.  


Det første lag er drysset med knuste markroner 


2 lag


Til sidst kommes bund nr 3 på.

Herefter presses kagen en lille smule sammen, og noget af chokolade moussen smøres på siderne og på toppen så det hele bliver et jævnt lag. Jeg smurte først et lille lag på, og stillede så kagen i køleskabet 1 times tid.. herefter smurte jeg resten af moussen på - så krummer kagen nemlig ikke - og man får et pænt jævnt lag.


Til sidst tog jeg noget mørkt mad-kakao op i en trådsi, og dryssede et lille lag henover.
For derefter at lade lidt sommerfugle flyve henover kagen. 

Gode Chokoladebunde

Igår lavede jeg en stor sommerlagkage - og jeg afprøvede en ny chokoladekage opskrift til bunde.
Denne opskrift opdagede jeg da jeg var på et kursus hos specialkøbmanden, og vi fik udleveret en kage hver, som vi skulle pynte.. Jeg synes den smagte så godt, og var dejligt svampet (også uden fyld) at jeg gerne ville have opskriften - så jeg skrev en mail til specialkøbmanden, og fik at vide at opskriften var fra kagemagasinets hjemmeside.

Jeg har nu skrevet opskriften ind, da linket ikke virker længere :)

Opskriften passer til en rund form på 30 cm eller 2 runde forme på 20 cm.

Bages ved 180° i ca. 1 time og 20 min. i alm. ovn (ikke varmluft) hvis 20 cm.
Bages ved 180° i ca. 1 time og 40 min. i alm. ovn (ikke varmluft) hvis 30 cm.

Ingredienser
465 g. blødt smør
660 g. sukker
2-4 spsk. vaniljeekstrakt (alt efter kvalitet)
6 æg fra stuetemperatur
400 g. hvedemel
320 g. god kakao
2 tsk. bagepulver
2 tsk. natron
100 g. god chokolade i stykker
evt. 50 g. hakket pecan nødder
6 dl. kærnemælk

Instruktion
Blødt smør, sukker og vanilje ekstrakt piskes sammen i røreskål med håndmixer til, det er rørt sammen. Æg tilsættes og piskes sammen.

Hvedemel, kakao, natron og bagepulver blandes i skål for sig.
Herefter vendes de to blandinger sammen med en ske i hånden skiftevis lidt kærnemælk og de tørre ting i grundmassen. Kom kun lidt i ad gangen i starten.

Når det sidste af den tørre blanding kommes i dejen, så blandes chokoladen med og evt. pecan nødder.

Herefter fyldes dejen i smurt bageform, bank formen et par gange i bordet, så dejen kommer helt ud i bunden og sørg for at dejen er jævnt fyldt i formen.
Kagen hæver ca. 1-2 cm.

Når kagen tages ud af ovnen, skal den stå ca. 10-15 min, inden den vendes ud på afkølningsrist.



fredag den 10. juni 2011

Sommerfugle af rispapir


Idag skulle jeg pynte de rabarber muffins jeg lavede igår - og da Dr Oekter har sendt mig lidt vareprøver, besluttede jeg mig for at afprøve deres vanille kage Mousse. Jeg må indrømme at jeg ikke synes smagen var ret god, men i en snæver vending er det MEGET let pyntning.. og hvis man tilsætter lidt blendet bær eller lidt pulverkaffe, tror jeg at smagen bliver ok. Jeg glæder mig til at afprøve moussen med jordbær og chokolade smag.. Jeg skal nok vende tilbage med en smagsvurdering af disse.








Alle disse fine spiselige sommerfugle er printet på rispapir med spiseligt blæk.. jeg har gået og ventet på dem i knap 3 uger, og var bekymret for om de nogensinde dukkede op.. De er købt fra denne hjemmeside i USA - og jeg var heldig at pakken endnu engang ankom uden ekstra told og gebyrer :)
Jeg Har bestilt den for at se kvaliteten, da jeg overvejer at bruge nogle på den bryllupskage jeg skal lave til min bror i Juli. Og efter at have modtaget sommerfuglene er jeg bestemt ikke afvisende for at der kommer et par stykker på kagen.
Cupcakes'ne på billederne er rabarber muffins pyntet med Dr Oekter's vanille Mousse. Jeg har blandet 2/3 kokos og 1/3 mandelmel og drysset det ud over cupcakes'ne. Herefter har jeg placeret en lille flyvende sommerfugl på hver :) 

onsdag den 8. juni 2011

Sommeren's rabarber muffins

MMmmmm så fik jeg sammensat den helt rigtige rababer muffin - hvor det sure komplimenterer det søde.
I denne opskrift er der både kokos, mandelmel og hvid chokolade.. alt det bedste :)
Muffinen bliver dejlig svampet og smager svagt af marcipan og kokos.. og indimellem får man lige en mundfuld syrlig rabarber. Muffinen vil smage skønt med en klat vanilleis eller cremefraice - Eller bare helt som den er.
Opskrift
22 stk

(Blandes i en skål)
3 æg
3 dl creme fraice
1 dl olie

(Blandes i en skål)
200 gram rørsukker
50 gram brun farin
2 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver med top
250 gram mel
50 gram kokos
50 gram mandelmel
1/2 tsk kanel

(vendes i til sidst)
175 gram tynde rabarber skåret i ca 1 cm stykker
150 gram groft hakket hvid chokolade

  1. Det våde vendes i det tørre og mixes med en el-pisker
  2. Chokolade og rabarber vendes i
  3. Bages ved 200 grader i 12-15 min






Hvad er Mandelmel?



Før mandelmelet er ristet/tørret


Efter - og klar til at blive opbevaret.


Da jeg først begyndte at bage og google opskrifter på nettet - faldt jeg ofte over ingrediensen "mandelmel".. Og jeg vidste simpelthen ikke hvad det var.. Jeg kunne ikke forstå at det ikke stod sammen med alt det andet mel på supermarkedernes hylder.
Jeg har sidenhen erfaret at det blot er helt fint malet smuttede mandler - og at det forhandles i specialbutikker, helsebutikker og hos mange etniske købmænd.
Det er dog helt klart billigere at lave det selv - og det er derfor jeg lige ville lave et lille indlæg omkring det.

  1. Smut dine mandler
  2. Mal dem helt helt fint i en minihakker eller lign.
  3. Hvis man ikke skal bruge alt mandelmelet med det samme - skal det tørres.. Jeg plejer at riste det på panden indtil det er ligesom rasp - men ikke brunt.
  4. Melet kan nu opbevares i en lufttæt beholder
Den første gang jeg lavede mandelmel, tørrede jeg det ikke.. og det resulterede i at da jeg åbnede min beholder et par dage senere, havde jeg 500 gram muggent mandelmel.

lørdag den 4. juni 2011

Cafe Latte Cupcakes med høj hat

Jeg har længe gået med ideen om at lave en hvid chokolade mouss og bruge den som frosting.. men til dette projekt skulle jeg bruge en muffin der passede.. derfor har jeg sammensat denne cafe latte cupcake som ikke er speciel sød i sig selv - og som smager dejligt af kaffe..
Sammen med den hvide crunch chokolade mouss, overtrukket med chokolade - bliver denne cupcake til en lille bid af himlen :) 

OpskriftOpskrift
24 stk

(Blandes i en skål)
380 gram mel
2.5 tsk bagepulver
0.5 tsk salt
1 spsk ekspresso pulver
1/4 tsk kanel

(Blandes i en skål)
2 dl stærk kaffe
1/2 dl mælk
1/2 dl cremet likør (fx Bailey eller lign)

160 g smør (stue temp)
260 g sukker
80 g brun farin
6 æg
  1. Pisk smør med sukker og brun farin, godt sammen
  2. Tilsæt æggene et af gangen mens du pisker med en elpisker
  3. Tilsæt skiftevis det våde og tørre - og rør sammen til en jævn masse
Bages ved 200 grader i 12-15 min - de skal kun lige være gyldne.

Frostingen er en portion  hvid crunch chokolade mouss overtrukket med smeltet chokolade..
Jeg brugte ca 500 g chokolade til 20 cupcakes.
OBS tilsæt 3 spsk olie til chokoladen før smeltning, det gør den mere tyndtflydende.
Sprøft moussen på når kagerne er helt kolde, og stil kagerne i fryseren i ca en halv time - så skulle de være kolde nok til at overtrække. pas på moussen ikke fryser, den skal kun være meget kold.
Når kagerne er blevet betrukket, skal de tørre ved stuetemp. og derefter opbevares i køleskabet. De kan holde op til 3 dage i Køleskabet :)

Ideen til at lave "høj hat" cupcakes fandt jeg HER hos Bakrella.. synes det så så festligt ud.



Bemærk de nye forme fra Dr Oekter - jeg synes de er helt vildt søde


Moussen er sprøjtet på men en stor rund tyl


Og dyppet ned i smeltet chokolade


Og det var hvad der skete i første forsøg - moussen var ikke kold nok endnu :)



fredag den 3. juni 2011

Chokolade mouss/frosting


smeltet chokolade/fløde blanding med film over


Dagen efter når det er pisket til den rette konsistens


sprøjtet på en muffin - som skal overtrækkes med mørk chokolade


Jeg har lavet denne Mouss en del gange - jeg har bare aldrig fået delt opskriften med jer..
Det er verdens nemmeste opskrift på mouss til kager eller sprøjtet ud som frosting på en cupcake. Og så kan man varierer den på utallige måde afhængig af hvilken chokolade man benytter..

Opskrift

200 gram chokolade
1/2 liter fløde

  1. Varm fløden i en gryde - når fløden koger tages den af blusset.
  2. Hæld fløden i en skål og rør hakket chokolade deri.
  3. Læg film over, helt ned på flødeblandingen, så der ikke dannes kondensvand
  4. Lad den hvile i køleskabet mindst 8 timer - gerne natten over
  5. Pisk flødeblandingen med elpisker - først på lav hastighed, øg hastigheden gradvist
  6. Når konsistensen er ligesom stift flødeskum er moussen færdig.. pas på ikke at "overpiske" så kan det skille.
Chokolademængden er vejledende - idag lavede jeg hvid Crunch chokolade mouss.. Her brugte jeg 250 gram.. Jeg har før lavet den med fx toblerone hvor jeg brugte 300 gram chokolade.
desuden kan det anbefales at bruge:

- Orange chokolade
- Toms Skildpadder
- Toms Guldbarer
- Marabou Mango chokolade
- Toblerone
- After Eight

torsdag den 2. juni 2011

Ægte banan muffins






Der findes mange varianter af Banan muffins.. Jeg synes hurtigt banankage bliver for sødt og fyldt med fedtstof - så jeg har prøvet at lave en opskrift hvor jeg synes smagen og konsistensen er perfekt.
Jeg prøvebagte idag, til min mormor.. da de fleste skulle fryses er de ikke pyntet med frosting, men jeg vil alligevel dele opskriften med jer - for de blev gode.
Jeg har før lavet banan og kokos cupcakes, disse hæver ikke ligeså fint som disse, men til gengæld får de en lækker sprød overflade pga kokosen.
Jeg kan anbefale at bruge meget mørk chokolade, da den bitre smag er en god kontrast til en lidt sød kage.

Opskrift
24 stk

4 æg
2 dl sukker
1.5 dl olie
360 g hvedemel
4 tsk bagepulver
4 tsk vanillesukker
2 dl mælk
4 bananer - most
300 g mørk chokolade - hakket i store stykker

  1. Pisk æg og sukker luftigt
  2. Rør mælk og olie i
  3. Bland mel, bagepulver og vanillesukker i en skål - bland det hakkede chokolade deri
  4. Rør melblandingen i det våde
  5. Vend banan deri
Bages ved 200 grader i 12-15 minutter.. ´kagerne skal kun lige være gyldne.