mandag den 9. april 2012

Påskens caffe latte cupcakes

Jeg har i påsken været hjemme ved mine forældre og hygget mig. Jeg lavede en ordentlig omgang cupcakes, så der var til min mormor og til de gæster der kiggede forbi.
Jeg elsker disse Cafe latte cupcakes med hvid chokolade mousse på toppen - kombinationen af kaffe, hvid chokolade og mørk chokolade er helt fantastisk.. De er lidt tidskrævende at lave, men de er besværet værd.


Her har Cupcakesne været i fryseren så de er klar til at blive betrukket. 
Tag et par cupcakes ud af fryseren af gangen, så de ikke når at blive "varme" når du skal betrække dem.
min mor havde nogle sommerfugle som jeg har lavet til hende sidste gang jeg var hjemme - de kom på cupcaksne da de var blevet betrukket med mørk chokolade


Det her skete 3 gange ud af 20 cupcakes.. man kan næsten ikke undgå det. moussen var blevet for varm, og faldt derfor ned i chokoladen da jeg skulle betrække den. 




Jeg håber i alle har haft en dejlig påske!

mandag den 2. april 2012

Cookies med lime og ingefær

For nogle dage siden ville jeg lave en ny slags cookies. Jeg har før set opskrifter med både lime og ingefær og har lavet min version af disse småkager - de blev super gode og friske i smagen. Vær opmærksom på at kagerne flyder meget ud under bagning, så klatterne skal ikke være så store. Man kan variere disse cookies på lige dem måde man selv kan li', her kommer grundopskriften og mine 2 variationer.

Opskrift
ca 15-24 stk alt efter størrelse
125 g blødt smør
1 dl sukker eller rørsukker
1 æg
1.5 dl hvedemel
1/2 dl havregryn
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt

Lime, kokos og hvid Toblerone
Reven skal af en økologisk lime
Erstat havregryn med 1/2 dl kokos
200 g hvid chokolade - evt Toblerone groft hakket

Ingefær, Mandel og mørk chokolade
ca 3 cm reven ingefær
Erstat havregryn med 1/2 dl grovhakket nødder - evt mandel
200 g mørk chokolade groft hakket
  1. Pisk smør og sukker godt og rør ægget i
  2. Bland ingefær eller lime i massen
  3. Bland Mel, bagepulver, salt (havregryn/kokos/nødder) og vend det i æggemassen
  4. Vend chokoladen i
  5. Sæt små klatter dej på bagepladen, med rigeligt mellemrum.
  6. Bag i ca 10 minutter ved 200 grader til kagerne er gyldne i kanten
  7. Lad kagerne køle på en rist til de er helt kolde
  8. Opbevares i en kagedåse