torsdag den 29. maj 2014

Stort dessertbord #2

Så kommer anden del af indlægget om det store dessertbord jeg lavede til min bedstes 85 års fødselsdag.

Karameltærte
Jeg har efterhånden lavet min karameltærte med kondenseret mælk en del gange. Det er altid en kæmpe succes. Tærten er en af de tungere, og den passer perfekt til en lille klat is og en kop kaffe.
Denne gang havde jeg lavet den i min tærteform med utagelig bund, så jeg nemt kunne tage den ud og bevare de flotte kanter. Jeg pyntede den med en masse hakket pistacie, lidt flagesalt og frysetørret hindbær.


Sommerkage
Har har få gange før lavet denne frugttærte - og havde egentlig glemt hvor god den var :) Det var min mors ide at den ville passe godt ind på et sommer fødselsdagsbord.. og det gjorde den! Cremen er lavet af cremefraice og flødeskum.. Det gør den frisk og lækker. Derudover gør alt den friske frugt sammen med nødde og marengsbunden den ekstra lækker.
Jeg bagte dobbeltportion i min bradpande og fordelte derefter den bagte bund ud på flotte fade. Det gør ikke noget bunden går lidt i stykker når man fordeler den, det kan man hverken smage eller se når den serverres. Jeg lavede bundene fredag eftermiddag og lod dem stå med et viskestykke over til lørdag aften hvor jeg lavede cremen og pyntede dem lige før serverring. Jeg havde skåret alt frugten hjemmefra og lagt dem i bøtter i køleskabet, så tog det ikke mere end 10 minutter at gøre kagerne færdige. Jeg synes de smager bedst når cremen kommer på umiddelbart før serverring, men man kan jo prøve sig frem og evt pynte dem lidt før serverring.
Jeg blandende mine nødder i marengsen i stedet for at drysse dem ovenpå, og det er rigtig lækkert.


Flødebollelagkage
man skal ikke lade sig narre af ordet flødebollelagkage, den er rigtig rigtig god! Men af en eller anden grund tror folk det er noget sødt stas når man siger "flødebollelagkage". Den er syrlig og sommerfrisk, og jeg har ikke mødt en eneste endnu der ikke kan lide den. Jeg tror nærmest snart at flødebollelagkagen er blevet frk cupcakes signatur lagkage :)
Jeg laver ikke mine bunde selv, jeg synes simpelthen det er for meget arbejde i forhold til smagen. Jeg er begyndt at købe mine bunde i LIDL da de er en smule tykkere end de normale købebunde, og derfor gør lagkagen rigtig flot høj med flotte lige sider. Når jeg bruger bundene fra LIDL laver jeg 1.5 gange portion af cremen og bruger lidt flere flødeboller. Lagkagerne lavede jeg lige før serverring, da de fylder rigtig meget i et køleskab :) Flødebolle lagkager er vildt hurtige at lave, så det var ingen problem. De blev pyntet med hindbær, blåbær, hvid chokolade, spiseligt glimmer og små mynte blade.
Jeg satte lagkagerne på forskellige lagkagefade med forskellige højder, det synes jeg så vildt godt ud.


Brownie
Jeg lavede også en Brownie da der også skulle være is og frisk frugt på bordet. Jeg lavede dobbeltportion og brugte 150 gram mini skumfiduser i dejen. Brownien blev bagt i en bradpande og fik ca 20 minutter.




onsdag den 21. maj 2014

Stort dessertbord

I weekenden lavede jeg et stort dessertbord til min bedstes 85 års fødselsdag.
Det var en stor succes - og det blev til 9 forskellige slags kager :)
Jeg begyndte at bage fredag formiddag og stoppede fredag aften ved 21 tiden, og lørdag formiddag blev også brugt. Det var ganske hyggeligt at bage alle tingene og jeg blev slet ikke stresset.
Her kommer første udpluk af dessertbordet

Lakridsæg
Jeg lavede mine marcipan lakridsæg med små lakridser indeni. Alle elsker dem, og jeg synes de kan serveres året rundt og ikke kun til påske. Jeg plejer at bruge nogle bestemte minilakridser fra NETTO til at lægge indeni, men de var udsolgt! Så jeg klippede mine egne Skipper Skrå lakridser i stykker og brugte dem.. det fungerede perfekt.
Lakridsæggene blev lavet fredag formiddag og pakket i en lufttæt plasticbøtte og stillet ind i et koldt rum. De skal ikke opbevares i køleskabet.


Hjemmelavet romkugler
Hjemmelavet romkugler er altid en stor succes - og jeg har lavet dem RIGTIG mange gange efterhånden. Det gode er at både børn og voksne elsker dem, de er forholdsvis billige at lave og såsmager de bare super godt i mange dage. Jeg havde ingen restkage denne gang, så jeg købte en chokoladekage og en sandkage som jeg smuldrede i ca 2/3 portion af min nemme chokoladecreme. Jeg tilføjede lidt kaffe, romessens og whiskey denne gang. Da massen var klar kom den i køleskabet et par timer og så rullede jeg kugler i vildskab. De blev til sidst rullet i hakket ristede pistacienødder og krymmel. Man kan rulle dem i alt fra nødder, krymmel til kokos, kun fantasien sætter grænser. Opbevar dem i køleskabet indtil serverring og lav dem meget gerne dagen før så de er helt kolde og hårde ved serverring.



Kransekage
Jeg lavede også små kransekager - de er SÅ gode og meget nemme at lave. Man kan lave dem i lang til før og fryse dem ned. De skal bare tages ud af fryseren ca en halv time før serverring. 

400 gram marcipan
80 gram sukker
80 gram flormelis
90 gram æggehvide (ca 3 hvider).

Bland flormelis, sukker og æggehvide i en skål og rør godt. Riv marcipanen derned i og bland massen grundigt. Put massen i en kraftig sprøjtepose med en stor tyl, og sprøjt små kranse ud. pynt med en hasselnød eller et halvt coctailbær.
Bages i 200 grader varmluft i ca 12 minutter.. Hold godt øje med dem, de skal ud når kanterne er gylden - og det går lige pludselig stærkt. 
Når de er kølet af dyppes bunden i smeltet mørk chokolade og sættes på et stykke bagepapir i nogle timer. 
Min mor (som er erfaren i et køkken) siger at kransekagerne er bedst når de har været frosset, så skulle de få en bedre sejhed og konsistens. Så mine røg i fryseren indtil 1/2 time før serverring :)

Jeg havde en pose kransekagemasse fra Odense Marcipan, som jeg også brugte. Det var vildt nemt og smagte rigtig godt. der er tyl i posen og de er lige til at sprøjte ud. Varm evt posen under lidt varmt vand før du skal sprøjte dem ud, det gør det 100 gange nemmere. 
Jeg synes at tyllen i Odense Marcipan kransekage massen er rigtig god, så den gemte jeg og brugte i min Tupperware sprøjtepose. 


Småkager med stempel
Jeg lavede også småkager med stempel med vanille og citrussmag. På hjertesmåkagerne stod der tillykke og i dejen var der skallen af 3 økologiske citroner. På de runde småkager stod der Home Made og i dejen var der vanillekorn fra 2 store vanillestænger. 
Stemplet med bogstaverne kan man få i søstrene grene til 40 kr - og det er rigtig sjovt. Man kan skrive alverdensting og det er så nemt.


Billeder af kagebordet


Jeg havde sat min far til at skrive små skilte, 
så man kunne se hvad de forskellige ting var 


mandag den 19. maj 2014

Chokolade cupcake med limefrosting

I sidste uge prøvebagte jeg nogle cupcakes som jeg skal lave om 14 dage til et bryllup. Jeg ville gerne lave en chokolade cupcake som var mere svampet og "chokolade tung" end den opskrift jeg normalt bruger.. så jeg lavede en smule om, og resultatet blev rigtig godt.
Jeg pyntede kagerne med cream cheese frosting hvor jeg havde revet skallen af 2 økologisk lime i.
Grund opskriften til chokoladekagen er mine chokolade muffins men med små ændringer. Her får i opskriften som jeg lavede den denne gang. 

Chokolade Muffins
ca 15 stk

Det våde

1 æg
2 1/2 dl cremefraice
75 gram smør smeltes med 100 gram mørk chokolade
1/2 moset banan

Det tørre
225 g sukker
200 g mel
50 g kakao
1 tsk natron uden top
2 tsk vanilie sukker
150 g groft hakket chokolade.

Det våde vendes i det tørre.

Bages ved 200 grader i 13-16 min.

OBS: det er meget vigtigt at de ikke får for længe i ovnen. De skal være svampede og lige så snart de er kølet lidt af, "samler" de sig. den største fejl de fleste gør, at at bage muffinsene tørre...

Når jeg har fyldt dejen i formene drysser jeg lidt chokolade ovenpå som jeg har gemt - derfter "dupper" jeg det lidt ned i dejen med min finger.. når kagerne er færdige er chokoladen dejligt fordelt i hele kagen, og lægger sig ikke bare nede i bunden.








Jeg har købt nogle rigtig fine æsker.
2 blev pakket til min søde bedste