fredag den 15. februar 2013

Lækre pandekager med øl

Igår holdt jeg sushi aften for 12 venner - og til dessert havde jeg lavet en kæmpe portion pandekager.
Jeg lavede dem i forgårs, og varmede dem i mikroovnen, da vi skulle have dem.. det var nemt og de blev hurtigt varme. Jeg lavede 4 dobbelt portion og stegte dem på 3 pander - så var jeg færdig på en halv time. Der er ikke fedtstof i dejen, og jeg stegte dem uden fedtstof på en pande med slib let - det var super nemt. Til pandekagerne serverede jeg hjemmelavet chokoladesovs, bananer, krymmel, vanilleis, syltetøj og flødeskum - så det blev lidt "byg din egen pandekage" :)

Pandekager til 4 personer

250 g hvedemel
1/2 tsk salt
2 spsk sukker
1 tsk vanillesukker
1 tsk kardemomme
3 æg
4 dl mælk
(3 spsk olie - jeg undlod det)
1 dl øl

  • Bland alle ingredienserne i en skål og pisk det sammen med en el-pisker
  • Lad dejen hvile 1/2 times tid
  • Steg dem på en pande
Øllet i dejen gør at pandekagerne bliver sprøde, og man kan ikke smage det.

Chokoladesovs
1/4 l piskefløde
100-150 gram mørk chokolade (alt efter hvor kraftig smagen skal være)
  • Varm fløden i en gryde til kogepunktet
  • Hak chokoladen og pisk det i fløden - server chokolade sovsen
Chokoladesovsen er flydende, men hvis man lader den stå i køleskabet til dagen efter bliver den helt creme/nutella agtigt.. Det fik vi idag, da vi spiste "pandekage rester".. og jeg synes næsten, det smagte bedre :)  




God weekend

Ingen kommentarer:

Send en kommentar