onsdag den 18. september 2013

Gammeldags æblekage

Igår var det min tur til at holde madklub, og da både økonomien og tiden er lidt presset i denne måned - måtte det gerne være en nem og billig løsning. Jeg gik i tænkeboks og fandt frem til gammeldags æblekage. 
Jeg husker det som en af mine livretter da jeg var lille og min mor lavede det til os.
I sidste uge fik jeg en pose æblegrød min bror havde kogt, men da denne var blevet brugt tyede jeg til den ultra nemme løsning (som iøvrigt smager fint) nemlig købe æblegrød.

Jeg købte 3 pakker æblegrød, og en halv liter fløde - så er der rigeligt til 8-10 personer.

Æblekageraspen lavede jeg selv, da jeg synes det smager bedst. Man kan også købe den, eller bruge knust makroner.

Opskrift æblekagerasp
til ca 8 personer

1 spsk rigtig smør (ikke kærgården ect.)
1 dl sukker
2 dl rasp.

- Smelt smørret på en pande, gerne med lidt høje kanter
- Bland rasp og sukker og kom det på panden
- Rør indtil sukkeret er karamelliseret og raspen er crunchy. Det tager ca 10 minutter
- Hæld raspen ud på et stykke bagepapir og lad det køle helt af
- Man kan gemme raspen i en lufttæt beholder eller i et sylteglas.

Jeg lavede 2 portioner, da jeg elsker æblekage med rigeligt rasp.. Der blev noget tilovers, og det er nu gemt i et glas.

OBS: Æblekagen er helt klart bedst hvis man først pisker fløden og ligger lagene sammen lige før servering :)



raspen + sukker på panden


Her er æblekageraspen da den er afkølet og færdig


En stor portion æblekage med masser af flødeskum
Jeg brugte knap en halv liter fløde.


Æblekage til 8-10 personer til under 50 kr
Hvis man selv vil lave æblegrøden kan man finde utallige opskrifter på nettet, og det er jo lige sæson. 
Men pas på at grøden ikke bliver for sød når den skal bruges til gammeldags æblekage


Her er et billede fra www.cphfoodie.com jeg har lånt,
for at vise at man kan anrette æblekage rigtig fint


Og her et billede fra www.foodfanatic.dk til inspiration :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar