fredag den 27. december 2013

Hjemmelavet romkugler

Jeg har lavet den del lækkerier denne jul - en af de nye ting jeg ville prøve var at lave trøfler med hvid chokolade og kaffe og en anden smagsvariant med mørk chokolade og Bailey. 
Men men men.. det går jo ikke altid som man ønsker i et køkken, og den hvide chokolade trøffel var simpelthen ikke stivnet natten over.. derfor besluttede jeg at piske den stiv til en mousse og bruge den i anderledes hjemmelavet "romkugler". 
Jeg lavede også helt almindelige Romkugler som jeg har lavet mange gange før. hvis man vil lave "romkuglerne" med den hvid chokolade mousse så tilsæt et par spsk stærk kaffe til chokolade massen når du har hældt fløden over chokoladen - det giver et godt pift. 


Her ser man mit hakkede chokolade, før fløden hældes over


Det optimale er vel at bruge hjemmelavet kage når man laver romkugler. 
Men jeg bruger altså ofte købekage, da det er så nemt og ofte smager godt.
Der skal en del romessens i kagemassen, så derfor er "kagesmagen" ikke så gennemtrængende. 


Her ses den hvide chokolade mousse, som jeg blander i smuldret kage.
Jeg tilsatte yderligere et par spsk cappuccino pulver til massen for at fremhæve kaffesmagen
Massen skal være ret "våd" det samler sig når kuglerne kommer på køl.


Jeg delte kagesmuldret i 2 portioner. I den ene portion tilsatte jeg som sagt hvid chokolade mousse og i den anden portion tilsatte jeg chokolade smør creme.
De almindelige kugler blev rullet i krymmel -
 dette krymmel kan man blandt andet købe i søstrene grene


Kuglerne med hvid chokolade blev rullet i ristede hakket hasselnødder.


Nogle af de almindelige romkugler blev rullet i kokos, da jeg løb tør for krymmel.
Jeg købte nogle fine pap æsker i søstrene grene som er delt ind i 4 små rum..
De er perfekte til værtindegaver eller til 4 muffins.
Jeg skal ned og tømme den lokale Søstrene grene, for tror kun de har dem til jul.
Prisen for en æske var ca 12 kr.
De har også cellofan poser netop nu, som også er rigtige fine til småkager eller konfekt


Her ses en af mine hjemmelavet julekurve som blev givet væk til noget familie :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar