tirsdag den 16. oktober 2012

Græskar Cupcakes

Så er det blevet efterår og det vælter frem med græskar - så mens regnen siler ned og det rusker i træerne så kan jeg anbefale at bage en omgang græskar cupcakes.
Jeg har brugt lang tid på danske og udenlandske sider for at se hvad ingredienser der er i en typisk græskarkage - jeg fandt dog hurtigt ud af at der ikke er noget der er "typisk". Der er alt lige fra valnødder, abrikoser, sukat, kokosmælk, kokosmel, diverse krydderier, græskarpure, banan osv osv :)
Jeg har sammensat en opskrift af alt det bedste (ud fra min mening) og den den endelige kage blev ikke mindre end perfekt.
I min opskrift skal du bruge græskarpure, men lad dig ikke skræmme det er hele "besværet" værd, og den kan laves dagen før. Opskriften finder du HER
Opskriften på cream cheese frostingen der er brugt findes HER - der er tilsat 1 tsk kanel til sidst.
Jeg skriver målene både i gram og den amerikanske måleenhed Cups. Jeg elsker at bage med "Cups" da det er så dejligt hurtigt og nemt.. Du kan læse mere om omregningen HER

Ingredienser
ca 18 stk

2.5 cup mel (310 g)
2 tsk kanel
1 tsk muskat
1 tsk kardemomme
1 tsk ingefær
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
0.5 tsk natron
2 tsk vanillesukker
2 spsk kokos

1 cup sukker (200 g)
1/3 cup brun farin (60 g)
1/2 cup (1 dl) olie eller blødt smør
3/4 cup (2 dl) kokosmælk
2 æg
4 dl græskarpure


  1.  Bland de tørre ingredienser i en skål
  2. Pisk sukker, brun farin og olie/smør godt sammen 
  3. Tilsæt æggene et af gangen og pisk forsat
  4. Tilsæt græskarpure og kokosmælk og pisk det hele sammen
  5. Hæld det våde i det tørre og vend det sammen med en dejskraber.
  6. Dejen fordeles i muffinsforme og bages ved 200 grader i ca 12 minutter - hold øje med kagerne de skal kun være gyldne.
  7. Når de er kølet helt af kan de pyntes med f.eks cream cheese frostingen. 

De færdige kager med Hokkaido græskar


Jeg har lavet nogle edderkoppespind af smeltet chokolade som jeg har brugt til pynt
Derudover har jeg været på jagt i "bland selv slikbutikker" efter sjovt halloween slik 


Man kan også nemt skrive tekster med chokoladen og lave personlige cupcakes.
Her har jeg lavet en til min mor - hvor jeg har farvet frostingen orange med pastafarve.
"Rotten" er fra bland selv lik :)


Til sidst et lille kig på den svampede cupcake indeni

2 kommentarer:

  1. Lyder super lækkert, glæder mig til at prøve opskriften.

    SvarSlet
  2. Jeg har prøvet at lave dem med frostingen på toppen og jeg syntes faktisk det er lidt synd. Det overdøver smagen og konsistensen i muffinen.. I stedet anbefaler jeg et ca. 3mm. tykt lag smeltechokolade 70-80%.
    Det giver en sprød overflade til den svampede muffin og smags nuancerne harmonere perfekt.

    SvarSlet