lørdag den 27. juli 2013

Kageri'et Aalborg

 Endnu et lettere forsinket indlæg.. Jeg har været på ferie i Spanien hvor jeg desværre faldt og fik hjernerystelse.. så i øjeblikket ligger jeg i sengen og plejer mit hovede.
Først i juli var jeg indenom Kageri'et i Aalborg. En lille cupcake butik som er åbnet i Reberbansgade.
Før jeg flyttede til Odense boede jeg i Aalborg, og jeg har altid synes der manglede en cupcakebutik. Jeg overvejede sågar selv at åbne en, men så kom jeg ind på medicinstudiet :)
Derfor var spændingen også stor da jeg skulle se den, og ikke mindst smage deres cupcakes.

Butikken er indbydende og hyggelig - og betjeningen er helt i top.
Da jeg kom ind i butikken spurgte jeg om jeg måtte tage et par billeder til min blog, og det måtte jeg selvfølgelig godt. Jeg købte 3 cupcakes og fik foræret de 2 sidste smagsvarianter, så jeg kunne smage dem alle. Det viste sig at de kendte min blog og bruger den meget til inspiration - det var en lidt sjov oplevelse, både for dem og mig.

Kagerne er alle lette og luftige. lette som en sandkage, men uden at være tørre.
Specielt må jeg fremhæve "Kiwi med citron" den var virkelig god, frisk og anderledes. og rigtig flot pyntet. Derudover smagte frostingen på "Heavenly chokolate" virkelig godt. Ikke for bombastisk, men lækker cremet og let nutella agtigt.
"RIO de Janeiro" var også specielt god, med små mango stykker i".

Det eneste lille minus jeg kan sætte ved kagerne er, at grunddejen virker til at være den samme i dem alle men med forskellig frugt og frosting. Jeg kunne godt have tænkt mig en lille smule mere variation der - dog kan jeg ikke sætte en finger på smagen af kagerne, og det er nok også sjældent at man smager flere smagsvarianter i træk som jeg gjorde.

Stor ros herfra til Kageri'et og en opfordring til at kigge forbi hvis man er i Aalborg - det er ikke sidste gang jeg kigger forbi :)




Jordbær


"Kiwi med citron"
Så fint pyntet og med fantastisk smag.


"Heavenly chokolate"
Sindsyg lækker frosting 


"Skovbær"
Igen flot og klassisk pyntet


Jordbær tærte 
(jeg ved ikke hvad Kageri'et kalder dem - og fik dem desværre ikke smagt)


Hyggelig atmosfære og gode siddepladser.
Jeg kunne lige forstille mig at sidde i Kageriet på en regnvejrsdag og spise kage og drikke kaffe 


Disken med lækkerier


Betjeningen var helt i top
 Her ses de 2 ejere som laver alle kagerne selv.


Jeg har desværre ikke et godt billede af cupcaken hvor denne fine marengs top sad på.
cupcaken hed "RIO de janeiro"
Jeg tog et billede af marengs toppen fordi jeg synes, det er flot og enkelt pynt til cupcakes. Jeg har aldrig tænkt på at man kan lave pynt så nemt :) 
Så ideen er hermed givet videre - tak Kageri'et


Kagerne havde taget en smule skade under transporten.
Her kan man se den fine marengstop på "RIO de Janeiro"


Helt klart et besøg værd fantastiske kager og fantastisk betjening.

1 kommentar:

  1. Uh, kunne være man skulle stikke hovedet forbi - både citronen og skovbærversionen, tror jeg lige er mig :D

    - Anne

    SvarSlet