søndag den 23. marts 2014

Karameltærte med hasselnødder

Igår lavede jeg en ny tærte.. Jeg har længe ville prøve at lave en karameltærte - men havde også lyst til at bage en Snickerskage :) Snickerskagen synes jeg ville blive for stor en portion, og her i eksamenslæsningen måtte det også gerne være nemt.
Til karameltærten skal man bruge en dåse kondenseret mælk. Det er også kondenseret mælk man kan koge i 3 timer og vupti så har man karamel på dåse - også kaldet dulce de leche.
Man kan købe den kondenseret mælk i alle store supermarkeder, men man kan ofte få dem billigere ved små etniske købmand/grønthandler.
Denne tærte tage 8 minutter at bixe sammen.. Den smager fantastisk og er bare bedre hvis man laver den dagen før og lader den hvile i køleskabet.
Man skal ikke have for meget af kagen, det er en tung sag :) Men et lille stykke til en kop kaffe er fantastisk!

Ingredienser
8-10 personer
Tærteform ca 24 cm.

Til bunden
180 g mel
100 g sukker
1/2 tsk bagepulver
100 g smeltet smør

Til fyldet
175 g hasselnødder
1 dåse kondenseret mælk
50 g brun farin
2 tsk sirup
2 tsk whiskey
1 tsk vanille sukker

Pynten
150 g chokolade
1/2 tsk havsalt
hakket nødder/frysetørret hindbær/glimmer

  • Tænd din ovn på 150 grader og smør din tærteform
  • Rør mel, sukker og bagepulver sammen til bunden. Tilsæt smør og ælt dejen sammen med fingrene. Dejen vil smuldre.
  • Fordel dejen jævnt i din tærtebund og pres den god sammen. Husk at presse dej op ad siderne i tærteformen
  • Bland kondenseret mælk, brun farin, sirup, whiskey og vanillesukker sammen i en skål. 
  • Hæld blandingen i tærteformen og drys de hele hasselnødder deri
  • Bages i ovnen i 1 time
  • Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af 
  • Smelt 2/3 af chokoladen i en skål og rør derefter den sidste 1/3 deri. På denne måde temperer man chokoladen. Hæl den smeltede chokolade udover kagen og fordel den med en ske. Drys salt udover chokoladen.
  • Pynt kagen som du synes med fx hakket hasselnødde, pistacinødder, sølvglimmer og evt frysetørret bær.
  • Sæt kagen i køleskabet og lad den blive helt kold
  • Bon appetit :) 
OBS: man kan bruge alle nødder.. Peanuts kunne også være lækkert. Hvis man bruger salte peanuts, så undlad salt i chokoladen. 
Man kan undlade whiskey, men den smager ikke igennem.. det giver bare et lille pift. 


Dejen bliver presset i tærteformen


Og blandingen med kondenseret mælk hældes i


Til sidst drysset nødderne over


Kagen kommer ud af ovnen..
Hold øje med den, måske er 50 minutter nok


Kagen med chokolade og drysset med nødder



Jeg dryssede også med sølvglimmer






Mmmmm


6 kommentarer:

  1. Laver du den kondenserede mælk til karamel først, eller hælder du den sammen med det andet fyld, og så bliver det til karamel i ovnen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej mælken kommer bare direkte fra dåsen og bliver til karamel under bagning - det er så nemt som det kan blive ;)

      Slet
  2. HVOR LÆKKERT !
    Endnu en opskrift der bare må prøves, den ser bare alt for lækker ud !

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var virkelig også lækker ;)

      Slet
  3. Det ser simpelthen så lækkert ud, guf! Det kunne jeg da godt spise et stykke eller 3 af ;-)
    Knus Anna
    - anna-mad.blogspot.dk

    SvarSlet
  4. Kan den fryses og tøse op når man skal bruge den?

    SvarSlet