fredag den 21. februar 2014

Rugbrøds cupcakes med karamel og chokolade - madbloggerudfordringen

Jeg har meldt mig til Madbloggerudfordringen 2.
Madblogger udfordringen er et hyggeligt event for bloggere, hvor man får lov at være lidt kreativ med andres opskrifter og altså ikke en konkurrence.

Udfordringen i år lød:


Du får tildelt en anden madblog som også er tilmeldt udfordringen. På denne blog vælger du selv en opskrift som du splejser med én af dine egne opskrifter!
            Der skal være en genkendelighed ifht den opskrift du vælger                                                         og mindst tre ingredienser skal gå igen
Jeg fik tildelt bloggen Miss Mocca som også er 27 år og bor på Fyn.. lidt sjovt :) Hun har rigtig mange opskrifter, men jeg ville selvfølgelig gerne finde en dessert jeg kunne sætte mit præg på. Da jeg gik hendes opskrifter igennem og faldt over Chokolade rugbrøds muffins var jeg ikke i tvivl - Det var SJOVT og andeledes og jeg havde masser af ideer til hvordan jeg ville sætte mit præg på opskriften.
Jeg tænkte straks banan, karamel og mere karamel :)
Jeg har "splejset" Miss Moccas opskrift sammen med min egen Banan og karamel cupcakes.
Jeg lavede 1.5 portion af Miss Moccas opskrift, men skiftede rørsukker ud med brun farin. Derudover brugte jeg en smule mere mel, tilføjede 1 banan samt hakkede karameller til sidst.
Her får i min opskrift - som hvis jeg selv skal sige det blev rigtig rigtig god. Rugbrødet giver en lækker konsistens og karamel smagen sammen med chokoladen er rigtig god. Det er ikke en sød sød muffin, men sammen med frostingen er den perfekt..

Opskrift
ca 15 cupcakes

2 skiver store rugbrød med kerner eller 4 mindre
3 æg
0,75 dl brun farin
1.5 dl mælk (kan erstattes med stærk kaffe)
150 g mørk chokolade
75 g smør
2 dl mel
3 tsk bagepulver
3 spsk kakao
1 tsk vanillesukker
1 tsk salt
1 stor moset banan
14 karameller fra "bland selv slik"
  1. Blend rugbrødet indtil det er hakket fint
  2. Pisk æg og brun farin luftigt
  3. Smelt chokoladen i mikroovnen eller ved svag varme og rør smøren ud i det smeltede chokolade
  4. Skær karamellerne ud i 4 stykker og del disse på midten (så 1 karamel = 8 små stykker)
  5. Bland de tørre ingredienser i en skål og bland karamellerne heri
  6. Vend de tørre ingredienser samt rugbrød i æggesnapsen sammen med mælken
  7. Vend bananen og chokolade/smør blandingen heri
  8. Mine blev bagt i 13 minutter ved 175 grader varmluft

Karamel til frosting
1 dl piskefløde
1/2 dl lys sirup
1/2 dl flormelis blandet med 1 spsk kakao
1/2 dl sukker
  1. Bland alle ingredienserne i en gryde eller en skål der kan gå i mikroovnen. 
  2. Kog massen i 5 minutter ved 600 W (det koger nemt over)
  3. Rør rundt, og lad det koge yderligere 2-3 minutter
  4. Afkøles (så bliver karamellen lidt tykkere)
  5. Alternativ kan man koge det i en gryde under omrørring i ca 30 minutter
Karamellen bliver ikke "tyk" men hænger lidt fast på skeen.

Frosting
lav Martha Stewart smørcreme og rør til sidst 4 spsk kold karamel i med en ske eller elpisker.
Jeg har sprøjtet frostingen ud med tyl 1M fra Wilton.
Efterfølgende har jeg strøget 1 tsk karamel over frostingen i baner.
Jeg havde frosting til 13 ud af 15 kager.

Rugbrødscrumble
1 skive rugbrød smuldret med fingerne
1 tsk honning
  1. Rist rugbrødet på en pande mens du hele tiden rører/vender det med en spatel
  2. når rugbrødet er "tørt" tilsættes 1 tsk honning og der ristes videre i nogle minutter - pas på det ikke brænder på.
  3. Afkøles på et stykke bagepapir
  4. Drysses udover cupcaken tilsidst  


Skær karamellerne ud i 4


Og del de 4 på midten = 8 stykker ud af en karamel









I starten af december Manglede jeg grene til en stor vase hvor mit julepynt skulle hænge.
Blomsterbutikken Falen i Odense havde ikke nogle.. Men de tilbød mig en grensaks så jeg kunne gå over på den nærliggende kirkegård hvor der lige var blevet ryddet op efter stormen og fældet en masse træer. Og de spurgte om de ikke skulle passe på min taske og 6 poser efter julegaveindkøb imens.

Jeg fandt en masse fine grene, som de bandt en snor omkring så jeg kunne cykle med dem hjem.. alt sammen for 0 kr. Jeg besluttede at næste gang jeg skulle bage cupcakes - skulle de have nogle.
Så idag var jeg nede og aflevere 4 nybagte cupcakes og sige tak :)
#Payitforward


Tak 

søndag den 16. februar 2014

Oreo cheesecake med lime

Denne weekend har jeg haft min søde bror på besøg - og da han skulle bestemme hvilken dessert vi skulle have fredag aften, blev det cheesecake.
Jeg har før lavet brownie cheesecake og den er vanvittig god - men man skal jo også prøve noget nyt.
Jeg ledte lidt på nettet og faldt over copenhagencakes som laver de lækreste ting. Så denne weekend brugte jeg hendes opskrift.
Det eneste jeg ville lave om var at tilsætte lidt mere smør til de knuste kiks der danner bunden - så den hænger lidt bedre sammen.
Jeg lavede kagen dagen før den skulle serveres, men man kan sagtens lave den et par dage før - det bliver den kun bedre af.
Kagen er meget sød - men den er jo også fyldt med hvid chokolade ;) jeg valgte at pynte den med limesirup + en masse frisk frugt.. Det synes jeg var dejligt til den søde kage.

Opskriften er taget fra bloggen www.copenhagencakes.com

Ingredienser
300 gr hvid chokolade
2 ruller Oreos
40 gr smør, smeltet
4 past. æggeblommer
3 spsk. flormelis
250 gr mascarpone
200 gr cremefraiche (ikke den lette)
2 stk øko. lime, saft og skal heraf
1,5 dl piskefløde
Limesirup
1 dl sukker
1 dl limesaft
Evt. 1 blad gelatine hvis du ønsker det skal stivne
Pynt: Evt. blåbær og flormelis til toppen
  • Smelt den hvide chokolade over vandbad ved svag varme og stil den til side.
  • Knus Oreos’ne og bland dem med det smeltede smør. Tryk blandingen ned i en smurt springform (diameter ca. 24 cm)
  • Hæld æggeblommerne i en skål og tilsæt formelis. Pisk til massen bliver lidt lysere og skummende. Rør mascarpone, cremefraiche, lime og limeskal i.
  • Pisk flødeskummen for sig og vend den i mascarponemassen (hvis du ikke kan få klumperne ud, så pisk den gerne med håndmikser)
  • Vend så den smeltede hvide chokolade i og hæld massen udover Oreo-bunden. Lad kagen stå natten over i køleskabet.
  • Limesirup:
  • Hvis du ønsker en flydende limesirup gøres følgende:
  • Hæld limesaft og sukker i en kasserolle og bring det til kogepunktet. Lad det herefter simre i 3-4 min. på laveste varme. Hæld den så over cheesecaken og stil den i køleskabet et par timer igen.
    Den stivner ikke helt, men danner et syrligt, blankt lag på kagen.
  • Hvis du ønsker en stivere og mere geleagtig limesirup gøres følgende:
  • Tag et ark gelatine og læg det i blød i koldt vand.
  • Hæld limesaft og sukker i en kasserolle og bring det til kogepunktet. Lad det herefter simre i 3-4 min. på laveste varme.
  • Vrid gelatinearket fri for vand, og tilsæt det til sukker/limesaften mens det er varmt. Rør rundt så det opløses.
  • Hæld siruppen over kagen og og stil den i køleskabet et par timer igen.
  • Pynt til sidst kagen med blåbær og si evt. lidt flormelis ud over
Mine tilføjelser:
- Brug 60 gram smør til bunden
- Hak ikke kiksene for fint, der må gerne være lidt konsistens/større stykker
- Husk at beklæde bunden af springformen med bagepapir og klip evt en strimmel bagepapir der passer til siden af din springform
- Når kagen er klar til serverring på dit fad kan kanten være lidt ujævn. Tag en kniv og hold den under den varme hane. Tør kniven så den ikke er våd og kør den henover siden. Gentag dette nogle gange så man hele tiden arebjder med en varm kniv. Dette udglatter kanten rigtig fint.
- Man kan hælde siruppen direkte på kagen selvom den er varm, det sker der ikke noget ved. Jeg puttede mine frugter på kagen med det samme efter jeg havde hældt siruppen udover. 
- Pynt med frisk frugt og evt chokolade spåner






søndag den 9. februar 2014

Tiramisu

Nytårsaften lavede jeg tiramisu for første gang i mit liv - og da min veninde havde fødselsdag og jeg skulle holde madklub var der en oplagt mulighed for at lave det igen.
Det er en super nem dessert, som kan laves dagen før (så smager den endda bedst)..

Opskrift
ca 8 personer

500 g mascarpone
2 past. æggeblommer
100 g sukker
2 past. æggehvider
1.5 dl stærk kold kaffe
1.5 dl amaretto eller
21 ladyfingeres ( = aflange kiks/småkager)

  1. Mascarpone, sukker og æggeblommer blandes
  2. Æggehvider piskes stive og vendes forsigtigt i
  3. Kaffe og amaretto blandes i en skål hvori man kan dyppe ladyfingers
  4. Tag en form og beklæd den evt med bagepapir
  5. Dyp en ladyfinger i kaffe/amaretto blandningen. Jeg dypper den ene side og vender ladyfingeren om og dypper den anden side. Ladyfingeren er kun ca 3 sek i det våde.. ellers synes jeg den bliver for "våd/gemmenblødt".
  6. Læg et lag ladyfinges i bunden af formen og fordel 1/3 af mascarponen derpå.
  7. Gentag dette og afslut med et lag mascarpone.
  8. Kagen stilles på køl i 24-48 timer
  9. Drys med kakao eller revet chokolade før serverring
Man må prøve sig lidt frem med form og antal ladyfingers man bruger. Jeg brugte en hel pakke ladyfingers, pga min forms størrelse.. Næste gang vil jeg bruge lidt færre ladyfingers så jeg får mere mascarpone imellem mine lag.


Jeg købte en amaretto til 120 kr..
Man kan også bruge Masala vin, men den er lidt dyrre og kan max holde sig en måned åben. Amaretto kan holde sig ca 4 måneder på et køligt sted.
Jeg har læst på nettet at folk bruger mange forskellige ting.. fx Bailey, Cognac eller Kahlua 


Jeg beklædte som sagt en rugbrødsform med bagepapir.
Jeg vil prøve at finde en rugbrødsform der er ca 5 cm kortere - så tror jeg den bliver perfekt næste gang


Før serverring løftede jeg tiramisuen ud af formen og satte den på et fad.
Jeg klippede bagepapiret af helt ind til kanten.. 
Kagen "står" således stadig på et stykke bagepapir, men man kan ikke se det



onsdag den 29. januar 2014

Flødebolle lagkage med jordbær

I søndags da der var EM håndbold finale lavede jeg en flødebolle lagkage ;) 
Den er så super nem at lave og smager fantastisk! 
Denne gang blev den pyntet med friske halve jordbær, hvid chokolade og spiselige guld flager.



mandag den 27. januar 2014

TOMS Ekstra pålægschokolade

For et par uger siden ringede et postbud på min dør - han havde en fin lille pose til mig fra TOMS EKSTRA med deres nye pålægschokolade.
I posen lå 2 pakker pålægschokolade og en fin lille beskrivelse af deres nye produkt.

“Den lille, fine plade 4 gram Toms EKSTRA 70 % pålægschokolade har en fin profil i forhold til de ti nye kostråd:
Variation og den rette mængde kalorier er nøgleordet til sund kost. Og netop derfor sætter myndighederne med de ti nye kostråd fokus på, at også pålæg skal varieres. Kødpålæg er fint til mange ting, hummus og avokadomos er godt til andet og pålægschokolade noget tredje. Alle tre dele kan indgå i varieret kost”, forklarer Hanne Juul, autoriseret klinisk diætist fra Kostklinikken SOVI, og fortsætter: ”Det vigtige er at fokusere på en kost med en god balance mellem protein, kulhydrat, fedt, fibre og salt. En god fordeling med begrænsning af sukker og hurtige kulhydrater er med til at stabilisere vores insulin og vores blodsukker – og når det er stabilt, føler du dig mere mæt, og så falder du ikke så nemt i sukkerfælden.  ½ skive rugbrød med pålægschokolade giver mindre sukker og kulhydrat end en rugbrødsmad med figenpålæg ”.  Hanne Juul er, sammen med læge Bjarne Stigsby, forfatter til bogen ’Spis dig Rask’, hvor fokus er på en kost, der holder dig mæt, sørger for, at dit blodsukker er stabilt, og forebygger bl.a. diabetes-2, træthed, PCOS, depression og overvægt.”

Sammen med pålægschokoladen lå også en opskrift på grovboller - Den har jeg dog ikke fået afprøvet endnu. TOMS forslår at man i stedet for at bruge pålægschokoladen på sit brød, kan smuldre et stykke i lidt skyr sammen med lidt frugt. 



Så fint pakket ind.. 
Det er en fornøjelse at modtage et produkt hvor der er kræset for hyggen og detaljerne


Pålægschokladen er pakket fint ind i guldpapir..
 og designet af æsken er bare indbydende.


Smagen er i top og ikke for sød.
Man får sin chokolade trang opfyldt. 
Skiverne er lidt tynde, men det er bevidst fra TOMS side af (4 gram). 
En chokolade elsker som jeg kan dog godt finde på at ligge et lille ekstra stykke på mit brød

fredag den 24. januar 2014

RITTERSPORT i Berlin

Midt i december var jeg på forlænget weekend i Berlin med min mor. vi havde en fantastisk tur med spa, lækker mad, julemarkeder og glühwein. I den forbindelse måtte vi også forbi Rittersport butikken i Berlin.. Jeg havde læst at det skulle være en stor oplevelse - og vi blev ikke skuffet :)
Man kan tage Metroen lige til døren, det er meget nemt at finde og komme til.


Butikken var selvsagt fyldt med (billig) chokolade fra gulv til loft. 
Vi kom da butikken åbnede om morgenen, og der var der ikke prop fyldt med folk.



De havde rigtig mange forskellige slags Ritter Sport, også mange vi ikke har i Danmark.
En Ritter Sport kostede ca 5.5 danske kroner.
Man kunne også købe 500 grams Ritter Sport til ca 25 kr.


Der var store søjler med mini Ritter Sport, som man selv blandede og betalte efter vægt.
Der blev købt en pose med hjem til juleslik skuffen :)


I cafeen på 1. sal havde de pyntet et juletræ med mini Ritter Sport.
Det hyggede vældigt


Noget af det butikken er kendt for, er at man kan designe sin egen chokoalde.
Man stiller sig i kø og betaler for det antal man vil lave.. de koster ca 25 kr pr stk.
Herefter kommer man til "ingrediens standen" hvor man peger på de 3 ting man vil have i sin chokolade. Her er alt fra honning ristede nødder, frysetørret bær, knas, chili, skumfiduser til choko pops. Chokoladen bliver sat i et køleskab og ca 30 minutter senere kan man hente sin chokolade. 


Der var travlt, så udleveringstiden var også på ca 20 minutter = man skal have god tålmodighed. Til gengæld blev chokoladen rigtig fint pakket ind i en lille æske sammen med den seddel hvor der stod hvilke ingredienser chokoladen indeholdt. Man kunne vælge at den 3 ingrediens skulle være guldstjerne der blev drysset på bunden. Det valgte jeg - da det gjorde chokoladen lidt mere speciel  


Her ser man min chokolade som jeg brugte til en julegave


Et lille tip:
En dansk dame i chokolade køen spurgte om jeg havde købt forretningens Nutella.. det skulle eftersigende være den bedste der findes. Jeg købte den desværre ikke da jeg ikke orkede at stå mere i kø..
Men næste gang, så skal den prøves :)
 

På 1 salen er der en skøn cafe, hvor man kan fordrive tiden med at spise kage og drikke kaffe mens man venter på ens chokolade bliver klar.


Kagerne ser uimodståelige ud, og det er virkelig svært at vælge..


Jeg valgte en kage med hvid chokolade mousse..
Den var meget sød og bombastisk.. Må nok indrømme at den ser flottere ud end den smagte.


Min mors kage var lidt bedre, men også meget sød.
Det var noget karamel med nogle syltede blommer i 


Tak til mor for en SKØN weekend i Berlin.
Det gør vi igen næste år ;)


onsdag den 22. januar 2014

Banan muffins

Så kommer det første indlæg i år 2014. Året startede med 2 store eksamener, så der har ikke været meget tid til at hygge i køkkenet. Igår havde jeg besøg af 2 gode venner, og så var det oplagt at få brugt de lidt overmodne bananer der lå i frugtkurven. Jeg bagte Banan muffins i nogle fine papirs forme jeg har købt i NETTO. NETTO har ofte sjove og fine forme på tilbud - så der går jeg ofte på jagt :)


Jeg købte de lidt store muffins forme i både sort og hvid


Formene er lidt store, så jeg kunne have 6 ad gangen i min stål muffinsform.
Et lille tip er at man vender sit chokolade i melblandingen, før man blander alle ingredienserne sammen. Når der ligger lidt mel rundt om chokoladen, synker chokoladen ikke helt til bunds i kagen, men fordeler sig jævnt.


Før de bages...
Husk at modne bananer er langt sødere end friske bananer.
Så des brunere dine bananer er des bedre :)


Nybagte muffins


Banan muffin med is.
I baggrunden min fine nye gule kähler vase :) 


Og til sidst et close up.
Kagerne holder sig dejligt svampet i flere dage..
Jeg kan godt lige at bruge hel mørk lækker chokolade - det giver god bitterhed til det søde